Annonce
Danmark

Alle corona-restriktioner ophører 10. september

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger, at der nu er helt styr på corona. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen forlænger ikke kategorisering af covid-19 som samfundskritisk sygdom i Danmark.

Covid-19 vil ikke anses som en samfundskritisk sygdom i Danmark fra 10. september, og alle restriktioner forsvinder.

Det oplyser Sundhedsministeriet.

- Epidemien er under kontrol, vi har rekordhøje vaccinationstal, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

Annonce

- Derfor kan vi den 10. september droppe nogle af de særregler, vi har været nødt til at indføre i kampen mod covid-19.

- Regeringen har lovet ikke at holde på tiltagene længere, end det var nødvendigt, og der er vi nu. Men selv om vi lige nu står et godt sted, så er vi ikke ude af epidemien.

- Og regeringen vil ikke tøve med hurtigt at sætte ind, hvis pandemien igen truer vigtige funktioner i vores samfund, siger ministeren.

Forsamlingsforbud og krav om coronapas er blandt de tiltag, der er blevet indført under coronakrisen, som ramte Danmark og store dele af verden sidste år.

Se pressemeddelelse her

1. september står en række restriktioner i forvejen til at bortfalde - herunder vil der ikke længere være krav om coronapas på restauranter og barer - mens diskoteker samtidig får lov at genåbne med krav om coronapas.

Med fredagens melding fra regeringen vil man fra 10. september eksempelvis ikke skulle vise coronapas, når man går på diskotek eller skal ind og se en kamp i Superligaen.

Samtidig vil modellen for automatisk nedlukning af kommuner og sogne ophøre.

10. september markerer datoen for, at det er halvandet år siden, at den første store coronanedlukning af samfundet fandt sted i Danmark.

Selv om restriktionerne falder bort, vil de danske sundhedsmyndigheder fortsat have anbefalinger omkring coronavirus, oplyser Sundhedsministeriet.

Det kan for eksempel være i forhold til isolation for nære kontakter til smittede.

- Sundhedsmyndighederne kan fortsat lave anbefalinger for håndtering og forebyggelse af smitte med covid-19.

- Hvis der er behov for nye restriktioner i form af krav om for eksempel mundbind og test, skal covid-19 igen klassificeres som en samfundskritisk sygdom, oplyser Sundhedsministeriet i en mail.

En del partier i Folketinget har i noget tid kritiseret, at covid-19 fortsat betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Mange mennesker er blevet vaccineret, og der er godt styr på antallet af indlagte, har det lydt fra både blå og røde partier.

10. september udløber bekendtgørelsen fra 10. marts om kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, hvilket dengang blev vedtaget i Epidemiudvalget i Folketinget.

Emnet skulle være behandlet fredag i samme udvalg, hvor blandt andet blå blok anført af Venstre har meldt ud, at covid-19 ikke længere bør anses som en samfundskritisk sygdom.

Men inden udvalgsmødet meldte Sundhedsministeriet altså ud, at regeringen ikke forlænger den nuværende kategorisering af covid-19.

- Når det går op for S-regeringen, de er i mindretal, ja, så kommer de også på bedre tanker 45 min, før mødet i Epidemiudvalget skulle starte. Tak for det, skriver Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde (V), på Twitter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Sønderborg

Første spadestik til logistikcenter taget: Nu kan byggeri til 130 millioner gå i gang

Esbjerg For abonnenter

Fængselsdom: 21-årig mand voldtog hash-lammet kvinde to gange efter at have givet hende en stærk joint

Aabenraa

Om et år går det løs: Lokal vognmand skal hente de nye affaldsbeholdere

Aabenraa For abonnenter

Sønderjyder udfordrer myndigheder: Vil have regnvandsbassin i beskyttet område

Sønderborg

Sådan skal Sønderborg blive vildere: Næsten 800.000 kroner til at hjælpe naturen

Kolding For abonnenter

Voldtægtssag skaber utryghed hos beboere i ungdomsboliger: - Jeg føler hele tiden, jeg skal gå og holde øje med, hvem der render rundt her

Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Podcast

Lyt til 'Politik med Løvkvist & Dall': Kulturministeren er bange

Tønder

Butikscenter står snart halvtomt: Kommunen arbejder på femte år videre med at etablere lyskryds i området

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Team Esbjerg For abonnenter

Hun fik chancen på en uvant position: Tyrkiske Türkoglu og norske Reistad lyste op og sørgede for den forventede sejr

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Islænding sparkede bolde i kassen, anfører efterlod et hullet forsvar, og SønderjyskE var ved at smide stor pokalføring

Team Esbjerg

En glædelig nyhed: Bomstærk Team Esbjerg-profil nærmer sig et comeback

Annonce