Annonce
Erhverv

Alle danske vandværker skal testes efter fund af pesticid

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Miljøministeren har bedt landets vandværker teste for fund af nyt pesticid, der kan være sundhedsskadeligt.

Alle danske kommuner skal i gang med at teste drikkevandet for pesticidet chlorothalonil-amidsulfonsyre, som tidligere har været brugt i landbruget og maling.

Det skyldes, at stoffet, som kan være sundhedsfarligt, er blevet fundet i to drikkevandsboringer.

Det oplyser miljøminister Jakob-Ellemann Jensen (V) til DR.

- Jeg beder kommunerne om at teste det, fordi jeg vil være sikker på, at det ikke er i vores drikkevand. Vi ser på det med stor alvor, fordi det kan være skadeligt for vores arveanlæg, siger Jakob Ellemann-Jensen til DR.

Det er ikke sikkert, at stoffet har været i vand, der i sidste ende er endt i vandhanerne ude hos forbrugerne.

Stoffet blev brugt i produktion af hvede, kartofler, ærter og løg i perioden 1986 til 2000 i Danmark. Det blev gjort forbudt i EU i marts.

Det har også tidligere været brugt i træ- og bundmaling.

Stoffet har hidtil ikke været på listen over stoffer, som vandværkerne kontrollerer

Det er kommet på listen, fordi regionerne sammen med Miljøstyrelsen og Geus har analyseret og vurderet risikoen for pesticider, der er blevet brugt i Danmark siden 1956.

Det kan tage et par måneder, inden der foreligger et resultat fra hele landet.

En af producenterne bag stoffet er i gang med to test, der forventes at kunne be- eller afkræfte, om det er skadeligt for arvelæggene.

Testene forventes at være færdige i juli og august, oplyser Jakob Ellemann-Jensen i et svar til Folketingets miljø- og fødevareudvalg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];