Annonce
Indland

Alle dronningens børnebørn fejrer prins Joachims fødselsdag

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Prins Joachims børn, nevøer og niecer deltager i fejringen af hans 50-års fødselsdag fredag på Amalienborg.

De var der alle sammen: Prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent, prinsesse Josephine, prins Nikolaj, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athene.

Og det er historisk.

Således er det første gang, at alle dronning Margrethes otte børnebørn deltager i en aftenfest på Amalienborg.

Her er de fredag aften samlet for at deltage i fejringen af deres far og farbror, prins Joachims, der fylder 50 år. En festmiddag, hvor dronningen agerer vært.

Foruden de royale børn og fødselaren og hans hustru, prinsesse Marie, deltager dronning Margrethe, kronprinsparret samt en lang række af prins Joachims familie og venner.

Festen afholdes i Riddersalen i Christian VII's palæ på Amalienborg.

Her vil gæsterne blandt andet få serveret fjordrejer og asparges til forret, dyreryg med spidskål og morkelsauce til hovedret efterfulgt af chokoladedesserten Dur Mou.

Festlighederne toppes med musik ved Prinsens Musikkorps.

Prins Joachims 50-års fødselsdag blev ligeledes markeret den 3. juni.

Her skulle prinsen fejres med en udendørs fødselsdagskoncert i parken Sølyst, Den kgl. Skydebane i Klampenborg nord for København.

Men i sidste øjeblik måtte planerne laves om, da vejrudsigterne lovede ustadigt vejr. Festlighederne blev derfor rykket til Bellevue Teater, der efter en hasteforespørgsel åbnede dørene for prinsens fødselsdagskoncert og 650 gæster.

Blandt de medvirkende kunstnere var pianisten Katrine Gislinge, cellisten Andreas Brantelid, popsangeren Bryan Rice, operasangerne Denise Beck og Jens-Christian Wandt og medlemmer af DR Symfoniorkestret.

Skuespiller Susse Wold læste desuden digte af prins Henrik op.

Efter prins Joachims ønske går overskuddet fra koncerten til Danske Hospitalsklovne.

Ved prins Nikolajs 18-års fødselsdag deltog hans søskende, fætre og kusiner ligeledes. Denne fest blev dog afholdt under private forhold på Kongeskibet Dannebrog.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce