Annonce
Sydjylland

Alle festivalers moder

Gasolin på Nyborg Festivalen 1971 - en af de allerførste festivaler her i landet efter Woodstock-modellen, en tredages, udendørs sommerkoncert. Foto: Steen Rasmussen
Woodstock er blevet fællesnævner for alle den vestlige verdens udendørs, flerdags rockkoncerter. JydskeVestkystens udsendte har været med til de tre seneste jubilæer, som er en skygge af originalen i 1969.

Hippierne og 68'erne var et storbyfænomen, som os, der voksede op langt ude på bøhlandet, på ingen måde var en del af. Men det smittede af. Efterhånden voksede håret ned over ørerne, og det kunne i den grad få lidt ældre landsbybeboere op i det røde felt.

"Hvis du var min hund, blev du klippet," var et flittig benyttet vending, som absolut ikke var ment hverken venligt eller positivt. Tværtimod havde de mest lyst til at slå os ihjel. Alt burde være, som det altid havde været, og det var det pludselig ikke mere. Og det kan godt afsløres, at nogle af os elskede den provokation, som rockmusik og en tjavset frisure fremkaldte helt automatisk hos den karseklippede generation.

Den går bare ikke længere, fortæller countrysangeren Tamra Rosanes.

- Hvordan kan man provokere sine forældre, når de selv voksede op med samme musik, spørger hun.

Men provokeret, det var de i den lille by Bethel 150 km nordøst for New York den sommer i 1969, hvor landmanden Max Yasgur lod sig overtale til at udleje sine marker til den rockfest, som siden er gået over i historien, Woodstock Festivalen, som netop et fænomen.

Arrangørerne havde prøvet at leje jord til den tre dage lange koncert med nogle af verdens mest berømte bands i byen Woodstock, men myndighederne trak i håndbremsen. De skulle ikke nyde noget. Det nåede de så ikke i Bethel, og fredag den 15. august 1969 begyndte en invasion af nogle få hippier og en kaskade af ganske normale unge amerikanere, som ville med til festen. Det udartede sig til en syndflod med trafikpropper og kaos. Til sidst måtte politiet erklære området i undtagelsestilstand.

Om lørdagen ankom den 17-årige Tamra til katastrofeområdet. Og hun nød det i enhver henseende og blev musikalsk inspireret for livstid af den berusende frihed og den forførende rockmusik som er mindst lige så berusende som bayersk øl i stride strømme.

Helaftensfilmen om Woodstock havde premiere her i landet i 1970 - bl.a. i Standbio i Esbjerg. En af de første festivaler på dansk grund faldt sted samme år i Thylejren. I 1971 var der både en tredags festival i Nyborg med bl.a. Gasolin, Gnags og engelske Fairport Convention og en privat organiseret udgave i Roskilde.

I 1972 var det slut med, at private skulle score gevinsten. Roskilde Fonden har siden da stået for initiativet - og mange gange med Tamra Rosanes på tilskuerpladserne. Sha Na Na var blevet berømte på Woodstock-filmen over en nat. Tamra Rosanes kunne have hørt de spøjse musikere i guldtøjet, hvis hun ikke havde sovet fra det og først vågnede, da Hendrix satte stærkstrøm på Fenderen. Nu fik hun chancen i Roskilde.

Der er Woodstock-mindesamlinger i USA hver sommer og i særlig grad i forbinde med jubilæerne. I 1994 deltog 250.000 i 25 årsjubilæet, som blev holdt i byen Saugerties ved Hudson-floden. Både 40- og 50 årsjubilæerne blev markeret på den oprindelige plads i Bethel. Dog langtfra i samme størrelse som i 1969, men kun med omkring 25.000 gæster. De gamle musikere fra '69 er også ved at opgive pusten. I år måtte vi nøjes med Blood, Sweet and Tears, Santana, Edgar Winther og Arlo Gothrie og så som supporter Ringo. Beatles spille ikke på Woodstock i 1969.

I dag arbejder Tamra Rosanes på at få de store danske festivaler til at tage noget smittende countrymusik på programmet. Det skal vise sig, om missionen lykkes.

Annonce
Tamra Rosanes så Country Joe optræde på Woodstock i 1969, som sikrede ham berømmelse. Her er han fotograferet på 25 årsjubilæums-festivalen, som blev holdt i byen Saugerties. Foto: Steen Rasmussen
Steen Rasmussen anno 1975.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce