Annonce
Haderslev

Alle Haderslevs sommerhuse er revet væk

Blandt andet her i Kelstrup Strand er der fyldt med turister. En hurtig køretur gennem området viste især mange norske nummerplader på bilerne. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
De kommer hertil fra Norge og Tyskland, men også andre danskere finder vej til Haderslev, når sommerferien anno 2019 skal afholdes. Belægningsprocenterne for de kommende uger er tårnhøje, og både uge 29 og 30 er alt revet væk.

Haderslev: Det vælter ind over de danske grænser fra nord, syd og øst for tiden. Og de kommende to uger bliver indvandringen ikke sat på pause - nærmere tværtimod.

Hjemmesiden www.campaya.dk samler sommerhuse udbudt til leje fra både bureauer og private i sin søgemaskine, og i både uge 29 og 30 er samtlige de sommerhuse i kommunen, som portalens søgemaskine kan finde, udlejet.

Selv peger portalen på flere årsager til populariteten.

- Haderslev er en historisk by, som er spændende for både udlændinge og andre danskere at besøge. Her er skønne, børnevenlige strande og idyl for alle pengene i sommerhusområderne, og det er i den grad noget, der tiltaler vores naboer mod syd, skriver Jesper Kruse, kommunikationsansvarlig for Campaya.dk i en e-mail.

Annonce

Belægningsprocenterne i Haderslev

  • Uge 28: 94,03 procent
  • Uge 29: 100 procent
  • Uge 30: 100 procent
  • Uge 31: 98,3 procent
  • Uge 32: 82,1 procent
  • Uge 33: 69,89 procent

Tallene er per 11. juni og fra Campaya.dk, som samler sommerhuse fra både bureauer og private i sin søgemaskine.

Forventer fortsat udvikling

Han medgiver, at sommervejret sidste år spiller en rolle. For hvis danskerne har en forventning om, at vejret herhjemme bliver godt, så er de tilbøjelige til ikke at rejse til udlandet.

- Her er nærhed, det er nemt, og alle taler samme sprog, og det betyder faktisk noget for især de ældre. Og så er det let lige at invitere venner og familie over til et par dage med grill på sommerhusterrassen og et godt glas rosé i hånden. Det er noget, der tiltaler rigtig mange, skriver Jesper Kruse.

Men selvom sommervejret anno 2019 ikke helt har levet op til den høje standard fra i fjor, så har Campaya.dk en klar forventning om, at udviklingen fortsætter i en positiv retning.

- Vi ser en stadig stigende efterspørgsel på sommerhusene i Haderslev. Det er ikke noget, jeg regner med, kommer til at stoppe. Nok nærmere tværtimod. Et bud herfra vil være, at næste år bliver endnu bedre med en bredere sommersæson, hvor sommerhusområderne er fyldt op i en længere periode. Der er ingenting, der tyder på det modsatte, skriver han.

Søgemaskinen hos Campaya.dk har i alt 352 sommerhuse i kommunen, og alle disse er altså udlejet i uge 29 og 30.

Ifølge Danmarks Statistik var der i 2018 maksimalt udlejet 299 sommerhuse i Haderslev Kommune på samme tidspunkt. I alt er sommerhusbestanden i kommunen langt højere end disse tal, men det er langt fra alle, som udlejer sine sommerhuse.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce