Annonce
Billund

Alle kommunens plejehjem får fritidsjobbere

Signe Hjorth og Sofie Meinertz gør stor lykke på plejecenter Sydtoften i Grindsted. Nu skal ordningen med fritidsjobbere bredes ud til alle plejehjem. Arkivfoto: Martin Ravn
Ordningen med fritidsjobbere på plejecenter Sydtoften og Billund Plejecenter er så stor en succes, at ordningen nu bredes ud til alle plejecentre.

Grindsted/Billund: På plejecenter Sydtoften og Billund Plejecenter er de ikke i tvivl: Forsøgsordningen med fritidsjobbere på plejehjemmet har været et hit, som de gerne vil have fortsætter og bliver bredt ud til alle plejehjem i kommunen.

- De skaber glæde og giver liv på gangene, lød det tidligere på året fra teamleder Gurli Gregersen, der ikke tøvede med at kalde sine fritidsjobbere for "remoncen på kagen". Også Margit Møller Madsen, teamleder på Billund Plejecenter, var glad og kaldte de unge medarbejdere for "en kæmpe gevinst, fordi beboerne får noget ekstra, når de er der".

Begge opfordrede politikerne til at forlænge ordningen. Politikerne har lyttet. Nu får alle plejehjem mulighed for at ansætte unge fritidsjobbere.

- Det har været en stor succes, og det er vi så glade for, siger Robert Terkelsen (V), formand for voksenudvalget.

Fritidsjobbere som Signe Hjorth og Sofie Meinertz arbejder hver 12 timer om ugen på plejecenter Sydtoften. Når alle plejehjem får ansat fritidsjobbere, giver det en ekstraudgift på 870.000 kroner. Plejehjemmene skal dog kun betale halvdelen selv. Resten kommer fra andre kasser.

Annonce

Fritidsjobbere

Fritidsjobbere på alle plejehjem vil give en ekstra udgift på 870.000 kroner om året.

Plejehjemmene betaler selv det halve, mens resten kommer fra andre kommunale kasser.

Rekruttering

Baggrunden for ordningen er, at det er svært for Billund Kommune at skaffe medarbejdere nok til ældreplejen.

- Når de unge har været ude og prøve at arbejde på et plejehjem, får de forhåbentlig den opfattelse, at det ikke var så slemt alligevel. Vi håber, at det vil få flere unge til at vælge sosu-uddannelsen, siger Robert Terkelsen.

Det samme håber man på plejehjemmene, hvor medarbejderne er pressede og har været glade for at have unge kolleger, der har tid til at være sammen med de ældre på en måde, som de ofte ikke selv har.

Hygge og snak

På Sydtoften er fritidsjobberne ansat hver eftermiddag klokken 15-18. De deltager ikke i den egentlige pleje, men går i stedet for tur med nogle af beboerne, læser avis, spiller spil eller sidder bare og holder lidt i hånd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce