Annonce
Indland

Alle mink på de danske minkfarme er nu aflivet

I november blev det besluttet, at alle danske mink skulle aflives som følge af smitte med coroanvirus. Fredag meddeler Fødevarestyrelsen, at der nu ikke længere er levende mink tilbage på de danske minkfarme. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

To uger efter forbud trådte i kraft, er de sidste overlevende mink i Danmark nu aflivet, oplyser styrelse.

Alle mink på de danske minkfarme er nu aflivet.

Det oplyser Flemming Kure Marker, som er veterinærchef i Fødevarestyrelsen, fredag.

- Aflivningen sluttede torsdag, og så har Fødevarestyrelsen fredag foretaget det endelige aflivningstilsyn.

- Det har været en lang proces, og der har været meget usikkerhed forbundet med det for minkavlerne. Så det er rart, at vi er nået til vejs ende, siger han.

Han forklarer, at der fortsat kan være mink tilbage i zoolignende anlæg, ligesom der kan være nogle, som holder mink som kæledyr. Men de danske minkfarme er nu tømt.

- Nu skal der gøres rent på farmene, og de skal desinficeres. Stemningen har været fin, og vi har haft en god dialog med avlerne, siger Flemming Kure Marker.

Regeringen besluttede i november sidste år, at alle mink skulle aflives af frygt for et muteret coronavirus, som viste nedsat følsomhed over for antistoffer.

Det betød, at landets minkavlere igangsatte aflivning af mere end 15 millioner mink.

Det kom senere frem, at lovgrundlaget ikke var på plads.

En lov blev dog vedtaget kort før jul, og 15. januar trådte forbuddet mod minkhold i kraft. Det gælder frem til 31. december i år.

En stor del af de danske mink blev aflivet inden årsskiftet. Men i slutningen af januar i år oplyste Fødevarestyrelsen, at man formodede, at der fortsat var levende mink i to besætninger.

Besætningsejerne havde modtaget et påbud fra Fødevarestyrelsen om at leve op til loven. Ifølge advokat Lars Borring, som repræsenterer ejerne, havde de sat deres lid til et projekt, der ville sikre overlevelsen af et mindre antal mink til forskningsbrug.

Men forskningsprojektet ledet af en professor på Københavns Universitet fik afslag på et bidrag på 75 millioner kroner fra Fødevarestyrelsen.

De to besætningsejere havde ifølge advokaten et håb om, at man fra politisk hold ville finde midler til projektet, men sådan endte det ikke.

For nylig landede en bred politisk aftale om milliardkompensation til minkerhvervet.

Der er også mulighed for, at avlerne kan benytte en såkaldt dvaleordning og modtage kompensation for faste udgifter for senere at genoptage erhvervet.

/ritzau/

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Danmark

Søndagens coronatal: 1349 positive svar ud af 67.000 testede

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Brian har reddet to landsbyer fra butiksdød: Nu skal han sætte gang i genåbnet butik ved vestkysten

Kolding For abonnenter

Anders drømmer om egen skov og udsigt til vildt fra haven: EU-tilskud skal hjælpe med at omdanne mark til vild natur

Danmark

Flere må vente på ambulancen: Der mangler reddere

Sønderborg

Venstre stiller spørgsmålstegn ved vindmøller i Lillebælt: Men der er fuld opbakning til Project Zeros målsætning

Esbjerg

Ekstra penge eller smalhals: Esbjerg Kommune skal bruge 400 ekstra millioner kroner til børn og ældre, hvis ikke sparekniven skal frem

Navne For abonnenter

Han så farlig ud, var stærk som en okse og blid som et lam: Nu er stærkmanden George Olesen død

Sydjylland

Region Syddanmark ignorerede indvending fra forskningsleder i Grindsted-sag

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Varde

Peter vil ikke plastre vandkanten til med sommerhuse: - Vil de rige ikke gå for at komme til vandet, må de blive hjemme

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Tønder For abonnenter

Flere indbrud i den seneste tid: Tønder Kommune er en af de dårligste til nabohjælp

Sønderjylland For abonnenter

Arkitektpar bag svævende shelter vil bygge med natur

Haderslev

Hverdagen vender tilbage, og der skrues op for musikken: - Vi skal bruge 950 frivillige, og dem skaffer vi

Annonce