Annonce
Danmark

Partier udenom S vil se efter flere sager mod Frank Jensen

Claus Bech/Ritzau Scanpix
Partier ønsker, at to specifikke episoder med Frank Jensen bliver set efter i en uafhængig undersøgelse.

Alle partier i Københavns Borgerrepræsentation undtagen Socialdemokratiet, der ikke er blevet spurgt, vil have en uafhængig undersøgelse af de anklager, der er blevet rejst mod overborgmester Frank Jensen (S) om grænseoverskridende adfærd.

Det skriver partierne i en fælles mail til Ritzau.

Her skriver de, at der er fremsat "alvorlige anklager" om grænseoverskridende adfærd over for medarbejdere og folkevalgte i Københavns Kommune.

- Dem er vi nødt til at få undersøgt til bunds, skriver partierne.

Undersøgelsen skal foretages af et advokatfirma. Partierne ønsker to specifikke episoder set efter.

Der er tale om, hvordan sagerne efter en julefrokost i Økonomiforvaltningen i 2011 samt grænseoverskridende adfærd over for et medlem af Borgerrepræsentationen i 2017 blev håndteret.

Desuden vil partierne have undersøgt, om der er andre episoder, hvor ansatte eller folkevalgte i Københavns Kommune har oplevet grænseoverskridende adfærd fra overborgmesteren.

De vil have undersøgt perioden fra 1. januar 2010 til i dag. Både nuværende og tidligere ansatte og folkevalgte kan stå frem.

Udmeldingen kommer, efter at der søndag aften har været afholdt et krisemøde på Københavns Rådhus. Mødet var indkaldt af Frank Jensen, efter at der de seneste dage er kommet en række sager frem, hvor han anklages for krænkelser.

Han har også selv erkendt efter krisemødet, at han er gået for langt. Det er dog først for nylig, at han har indset, at han selv er en krænker.

- Jeg har brug for at se mine partifæller i øjnene og sige, at jeg er utrolig ked af, at jeg har krænket kvinder ved forskellige lejligheder, sagde han efter krisemødet.

Her pointerede han, at han stadig er spidskandidat for Socialdemokratiet i 2021, hvor der er kommunalvalg næste gang.

Frank Jensen har været flere årtier i politik og har bestredet flere ministerposter. Siden 2009 har han været overborgmester i Københavns Kommune.

Ønsket om den uafhængige undersøgelse kommer fra partierne Enhedslisten, Venstre, De Radikale, De Konservative, SF, Alternativet, Dansk Folkeparti, Frie Grønne og løsgængeren Kåre Traberg Smidt.

Undersøgelsen skal ifølge partierne lægges under Økonomiudvalget. For at overborgmesteren kan få lov at svare på anklagerne og redegøre for sin oplevelse af episoderne, indkalder de til et ekstraordinært møde i udvalget.

Her skal også de partiledere, der ikke sidder i Økonomiudvalget, deltage.

Dernæst vil partierne efter mødet tage stilling til, om de vil opfordre Frank Jensen til at søge orlov fra sit hverv som overborgmester og medlem af Borgerrepræsentationen, mens undersøgelsen pågår.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Esbjerg

Drabstiltalt kvinde stak 62-årig seks gange: Jeg frygtede for mit liv

Varde For abonnenter

Skovejer rystet: Skovsvin slipper for straf, da han er tidligere dømt

Kolding

Ny uddeler er SuperBrugsens fjerde på fire år: Nu skal der lidt ro på

Sønderborg

Tiny house-udfordringer vækker debat: Der skal være plads til at hoppe lidt af hamsterhjulet i Sønderborg Kommune

Vejen

Mangler mange dagplejere: - Det kan blive en ærgerlig situation for forældrene, hvis de skal køre langt for at aflevere deres børn

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

SønderjyskE hænger fast i bunden efter bleg præstation i Aarhus

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Debat

Debat: Barsel er en fantastisk god investering for alle

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Nu er der ikke kun mangel på medarbejdere: Leveringstid på nye biler og trailere tredoblet - og tæt på umuligt at leje eller købe brugt

Esbjerg

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Haderslev For abonnenter

Bestyrelsen afskediger forstanderen på Gram Højskole - der er uenighed om retningen

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Videoanalyse: Derfor tabte SønderjyskE i Aarhus

Haderslev

Husker du køen: På lørdag er det 30 år siden, at Skallebæk åbnede bageri på Teaterstien

Annonce