Annonce
Nordtyskland

Alle restaurationer i Slesvig-Holsten lukker

Som i foråret bliver der gabende tomt i restauranter og udskænkningssteder i Slesvig-Holsten i den kommende måned.
Annonce

FLENSBORG: Frygten for at stå med et overbelastet sygehusvæsen var årsagen til, at Slesvig-Holstens ministerpræsident, Daniel Günther, onsdag på et møde mellem kansler Angela Merkel og de øvrige regeringschefer fra de tyske delstater bøjede sig for flertallet og sagde ja til, at også Slesvig-Holsten lukker restauranter og udskænkningssteder i hele november.

- Eksperterne fik mig overbevist om, at det er sidste udkald, hvis ikke corona-smitten skal komme helt ud af kontrol, siger Daniel Günther, efter at de tyske ministerpræsidenter sammen med forbundskansler Angela Merkel (CDU) besluttede sig for en månedlang nedlukning.

Det siger Günther Daniel i et videobudskab.

- Vi må alle følge den samme kurs, hvis vi skal vinde kampen over corona. Det er en hård beslutning - også hårdere end vi fra Slesvig-Holstens side var indstillet på inden mødet. Men eksperterne er enige - risikoen ved at fortsætte den nuværende kurs er for stor, sagde Daniel Günther.

Alle former for private rejser og turisme bliver lukket ned i delstaten, ligesom fritidsaktitiviteter bliver begrænset til et minimum i den næste måneds tid.

Slesvig-Holsten havde onsdag 278 smittede, mens tallet på forbundsplan var helt oppe på 15.000. Især i den sydlige del af Slesvig-Holsten står det slemt til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Annonce