Annonce
Tønder

Alle skoledistrikter benytter sig af afkortede skoledage

På distriktsskolen i Løgumkloster er undervisningstiden forkortet med en lektion for 4.-9. årgang samt specialklasserne. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
I skoleåret 2020/2021 benytter alle skoledistrikter i Tønder Kommune sig af muligheden for at korte i skoledage - i større eller mindre grad. For udvalgsformand Kim Printz Ringbæk er det helt ok.
Annonce

Tønder: Rundt omkring på de lokale skoler gøres der flittigt brug af muligheden for at afkorte skoledage for udvalgte klasser og årgange ved at reducere i omfanget af den såkaldte understøttende undervisning.

Børn- og skoleudvalget blev på november-mødet orienteret om brugen rundt omkring i distrikterne, og i alle fire er ordningen taget i anvendelse i det skoleår, der er i gang.

En lang række klasser har fået en forkortelse af undervisningstiden, og skolerne vælger at bruge de ekstra ressourcer til for eksempel to-lærerordning, holddeling og øget voksenstøtte i undervisningen i specialklasser.

- Man kan jo se, at de gør det meget ens i de forskellige skoledistrikter, så det må jo være det, der på en eller anden måde giver mening for dem ude i skolerne, fortæller Kim Printz Ringbæk (S), der er formand for børn- og skoleudvalget.

Han har det overordnet set fint med, at skolerne vælger at forkorte skoledage for elever og årgange.

- Giver det mening på skolerne, og de har en argumentation for, hvorfor de vælger at gøre det, og man bruger de ressourcer, der så bliver frigivet til at lave øget holddeling på nogle fag og sådan noget, så synes jeg, det virker fornuftigt, fortæller han.

Kortere skoledag

I alle fire skoledistrikter har man valgt at benytte muligheden. 

  • Løgumkloster-distriktet: Her har man afkortet med en lektion per uge for 4.-9. årgang og specialklasser.
  • Toftlund-distriktet: Her har man afkortet med to lektioner per uge for 4. årgang og en lektion per uge for 5.-9. årgang.  
  • Tønder-distriktet:  Her har man afkortet med tre lektioner per uge for specialklasser og indskolingen i  Møgeltønder, med en-to lektioner per uge for 4.-6. årgang på Grundskolen, med to lektioner per uge for 4.-6. årgang på Digeskolen og med to lektioner per uge for en klasse på Overbygningsskolen.  
  • Skærbæk-distriktet: Her har man afkortet med to lektioner per uge for fjerde årgang og en lektion per uge for 5.-9. årgang.

Et af de steder, hvor man bruger muligheden for at forkorte skoledagen, er i Møgeltønder, hvor man har forkortet indskolingens og specialklassers skoleuge med tre lektioner.

Om hensigten med reduktionen skriver distriktet i en indmelding:

-  Hensigten er, at eleverne skal modtage undervisning i et omfang, som gør, at de til stadighed er i stand til at bevare fokus på undervisningen og have udbytte af læringen, uden at de når at udtrættes.

I indmeldingen til kommunen skriver skolen endvidere:

- Alle omfattede elever undgår eller minimerer antallet af konflikter og mængden af støj og uro ved at forkorte skoledagen.


Giver det mening på skolerne, og de har en argumentation for, hvorfor de vælger at gøre det, og man bruger de ressourcer, der så bliver frigivet, til at lave øget holddeling på nogle fag og sådan noget, så synes jeg, det virker fornuftigt.

Kim Printz Ringbæk (S), formand for Tønder Kommunes børn- og skoleudvalg.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Ejvind er ny holdkaptajn for indsamling af  julehjælp til fattige børnefamilier:  248 har allerede søgt om mad og gaver

Annonce