Annonce
Kolding

Alle stemmer talt op i Kolding: Venstre får kanonvalg - DF får tæsk

Onsdag morgen var humøret højt hos Venstres spidskandidat i Kolding gennem mange år, Eva Kjer Hansen (V). Hun delte morgenbrød ud til forbipasserende ved krydset ved Kolding Storcenter og fik ønsket mange mennesker en god valgdag. Onsdag aften holdt Eva Kjer Hansen og de øvrige Venstre-folk valgfest med pølsebord og fadøl i deres valgbutik i gågaden i Kolding. Foto: Lotte Højstrøm
Venstre fik enorm opbakning ved folketingsvalget i Kolding og blev det største parti i kommunen foran Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti fik kæmpe lussing af vælgerne og blev mere end halveret i Kolding.
Annonce

Kolding: Ved sidste folketingsvalg i 2015 var det Dansk Folkeparti, vælgerne i Kolding i stor stil vendte sig imod, og DF blev dengang det største parti i Kolding.

Men de tider er forbi, og ved folketingsvalget onsdag var situationen helt anderledes. I stedet kan Venstre notere sig en solid fremgang og bryste sig af at være det største parti i Kolding.

Da stemmerne på samtlige 13 afstemningssteder i Kolding Kommune var talt op, havde Venstre fået 27,6 procent af alle krydser. Dermed blev partiet langt det mest populære i Kolding, og med en fremgang på 5,4 procentpoint jublede partiets spidskandidat Eva Kjer Hansen.

- Jeg er ret begejstret, for der tegner sig et billede, der svarer godt til vores oplevelser med vælgerne i valgkampen. Resultatet giver mig et godt mandat i forhold til at gøre min indflydelse gældende på Christiansborg, lød det fra den erfarne Venstre-kvinde.

Resultatet giver mig et godt mandat i forhold til at gøre min indflydelse gældende på Christiansborg

Eva Kjer Hansen (V)

Annonce

Status Quo for S

En lidt større andel vælgere end sidst valgte at sætte deres kryds ved Socialdemokratiet, der løb med næstflest af stemmerne i Kolding. 23,2 procent af vælgerne satte kryds ved A, der dermed fik en fremgang på 0,4 procentpoint.

Imens måtte Dansk Folkeparti se sig henvist til en tredjeplads med kun 11,4 procent af stemmerne. Det skal ses i lyset af, at DF i 2015 fik 25,8 procent af alle stemmer i Kolding.

Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen glædede sig især over udsigten til måske at få en socialdemokratisk ledet regering. Lokalt hæftede han sig ved en lille fremgang, og han afviste at være skuffet.

- Jeg kan ikke tillade mig at være skuffet over en lille fremgang, og jeg har givet den alt, hvad jeg kunne, sagde han og understreger, at han ikke ser det som en selvfølge, at han bliver genvalgt til Folketinget.

Det står først klart, når alle personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds er talt op torsdag.

- Det er da en speciel fornemmelse, at jeg ikke ved, om jeg er købt eller solgt. Det er min eksamen, hvor jeg er blevet vurderet af vælgerne, så jeg skal være nervøs, sagde han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce