Annonce
Tønder

Alle tiders mest oversatte børnebog udkommer på sønderjysk

Der findes et hav af oversættelser af "Den Lille Prins" - omkring 360 sprog og dialekter i alt. Fra på torsdag kan du stifte bekendtskab med en del af dem i Løgumkloster. Fotocollage: Frank Gabel

Den findes på et utal af sprog, og nu er Antoine de Saint-Exupérys "Le Petit Prince", eller på dansk, "Den Lille Prins" også at finde på sønderjysk - ligesom bogen er centrum for en hel udstilling i Løgumkloster.

LØGUMKLOSTER: Verdens mest oversatte børnebog er blevet udgangspunktet for en udstilling, der er i fuld gang på museet Holmen i Løgumkloster. I år er det nemlig 75 år siden den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry udgav "Den Lille Prins", eller "Le Petit Prince", som den hedder på originalsproget.

Bogens budskab om nærhed, venskab og kærlighed er stadig lige rammende den dag i dag, hvor Saint-Exupérys univers markeres i Løgumkloster med kunst i børnehøjde. Udstillingens fernisering er torsdag den 11. oktober, hvor Tønder Kommunes femteklasser præsenterer deres egne værker til udstillingen - efter et undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i børnebogens univers.

Her udstilles elevernes værker side om side med de originale litografier samt førsteudgaver. Derudover vises også et udvalg af de forskellige udgaver af bogen, som den ser ud verden over.

Annonce

Udstillingen

Det er Museet Holmen i Løgumkloster, der lægger lokaler til særudstillingen om Antoine de Saint-Exupérys "Le Petit Prince".Bogen vises på udstillingen i et lille udpluk af de mange sprogversioner, som findes. I alt vil man kunne se cirka 60 forskellige eksemplarer. Herunder de officielle sprog i EU, på de nordiske sprog såvel som på mere eksotiske sprog som for eksempel hindi og koreansk.

"Den Lille Prins" er solgt i over 200 millioner eksemplarer og findes på over 360 sprog og dialekter.

Å synnejysk

Samtidigt er udstillingen også en lejlighed til at opleve en helt ny oversættelse. Ann Posselt står nemlig bag en spritny udgave på sønderjysk. Det hele begyndte med en konkurrence i sønderjysk, men blev hurtigt et projekt for hende:

- Jeg har været med til at lave konkurrencen "VM i synnejysk", og der var Elin Fredsted også med. Hun blev først kontaktet af det tyske forlag Edition Tintenfass, men havde ikke tid. Så fik jeg tilbuddet og sagde ja, forklarer hun.

Opgaven viste sig dog at være omfattende:

- Det var en stor udfordring at lave oversættelsen, for sønderjysk er jo ikke rigtigt et skriftsprog, og der er mange lokale forskelle. Det betyder også, at jeg har bladret meget frem og tilbage for at gøre stavningen konsekvent.

Det hele er blevet til med god hjælp fra to værker, som Elin Fredsted faktisk er afsender på. Således er bogen "Min føøst tusin' oe å synnejysk" og kompendiet "Synnejysk skrivning" blevet brugt som opslagsværker - men det er ikke hele hemmeligheden, fastslår hun:

- At lave oversættelsen handler meget om, at man finder den rigtige rytme. Jeg voksede op på Tåsinge, så jeg er vant til at slå om, så det at ramme den rigtige rytme var vigtigt for mig.

Uddrag læses op

Den nye udgave er således også på plads i Løgumkloster. Og på ferniseringsdagen, den 11. oktober, er Ann Posselt også med. Her vil hun læse uddrag af sin oversættelse op:

- Jeg vælger nogle steder ud og læser dem op. Det burde være til at gøre, for det er jo mit sønderjyske, jeg har brugt - og jeg glæder mig til det, afrunder hun.

Hun tilføjer i øvrigt, at man også kan høre oplæsningen senere i år, når Æ Synnejysk Forening holder adventsgudstjeneste - det sker i år den anden søndag i advent i Øsby Kirke ved Haderslev.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce