Annonce
Navne

Alletiders skuespiller glæder store og små

Skuespiller Paul Hüttel fylder 85 år mandag den 13. juli.
Annonce

Som arkivnissen Gyldengrød har han bragt lige dele julestemning og historielærdom ind i stuerne hos de danske tv-seere. Det er måske sådan, de yngre generationer vil kende Paul Hüttel bedst. Mandag  fylder skuespilleren 85 år.

Paul Hüttel gav nissefiguren liv igennem fire sæsoner af TV2's julekalender "Alletiders Nisse", der er blevet vist over flere genudsendelser.

For de ældre generationer, der har set tv-serien "Matador", står hans skildring af den tyske forfatter og flygtning Herbert Schmidt formentligt lysende klar. De senere år vil mange tv-seere kende skuespilleren fra en helt anden serie, der dog har det til fælles med både "Matador" og julekalenderen, at den ser tilbage i tiden. Nemlig TV2's "Badehotellet". Her spiller han den pensionerede læge Hans Henrik Ploug over flere afsnit. Og her spiller han i øvrigt sammen med sin hustru i det virkelige liv, Birthe Neumann. De to har været gift siden 1974 og har en datter sammen.

Paul Hüttel har dog ikke kun optrådt på tv. Han har også gjort karriere som teaterskuespiller, hvor han blandt andet har modtaget en Reumert-pris, og som stemme i tegnefilm. Som 25-årig søgte hanind på Odense Teaters Elevskole, og efter endt uddannelse i 1963 var han ansat på teatret i tre år. Siden blev han freelanceskuespiller i København, og i 1971-1990 blev han engageret på Det Kongelige Teater. Siden har han også turneret med Det Danske Teater. /ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce