Annonce
Debat

Almen praksis kører med håndbremsen trukket

Lægemangel: En tredjedel af danskerne bor nu i et område med lægemangel, og derfor er det naturligt, at manglen på praktiserende læger bliver et vigtigt tema i folketingsvalgkampen. Det er efterhånden åbenbart, at problemet ikke skyldes læger, der ikke vil flytte til ”udkantsdanmark”, men at der ikke er blevet uddannet nok praktiserende læger.

Det ønsker et bredt flertal i Folketinget heldigvis at råde bod på. Men det tager lang tid at uddanne flere speciallæger, og samtidig er der et stort antal læger på vej på pension. Der er derfor brug for ekstraordinære tiltag de næste 10 år for at sikre, at alle danskere har deres egen praktiserende læge.

En åbenlys løsning kunne være, at de praktiserende læger ansatte mere personale, der kunne hjælpe med patienterne. Når de praktiserende læger ikke allerede nu er i gang med at ansætte sygeplejersker og andet personale, er det, fordi almen praksis kører med håndbremsen trukket.

Efter ønske fra regionerne er der aftalt et kollektivt loft over ydelserne til almen praksis, og hver enkelt læge befinder sig gennemsnitligt 60.000 kroner fra dette ”økonomiloft”. Hvis loftet overskrides, modtager lægen 0 kroner for merarbejde.

En sygeplejerske inklusive lokale og udstyr ”koster” cirka 600.000 kroner om året. Hver læge har således kun råd til en tiendedel af en sygeplejerske. Det er selvsagt ikke nok, og derfor ansættes der næsten ingen nye sygeplejersker i klinikkerne.

Det kan give god mening at lægge et loft over en branche, hvis man ønsker at begrænse udviklingen. Men det er vel ikke det, man har brug for lige nu, hvor mange ikke har deres egen læge, og endnu flere oplever, at de må vente for længe på at få en tid hos deres læge? Hvis vi skal sikre, at alle danskere igen kan få deres egen læge, er der brug for udvikling i almen praksis. Det er derfor på tide at sætte økonomiloftet på pause, og det håber jeg, en ny regering efter valget vil tage initiativ til, uanset hvilken farve den får. Man kan jo bare genindføre det, hvis der på et tidspunkt atter bliver brug for en bremse.

En kronikerydelse, der kan udføres af sygeplejersker, kombineret med en pausering af økonomiloftet vil formentlig føre til, at der på kort tid ansættes 600-1000 ekstra sygeplejersker i de praktiserende lægers klinikker.

Det vil kun koste en brøkdel af de samlede sundhedsudgifter, sygehusene vil blive aflastet, og mange patienter, især det stigende antal kronisk syge, vil opleve, at de får en langt bedre behandling.

Hvad venter vi egentlig på?

Annonce
Mirelle Lacroix
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce