Annonce
Erhverv

Als poster over en milliard i nyt feriecenter med vandland

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Et feriecenter med vandland, restauranter og 500 ferieboliger bliver bygget på Als og står klar i 2023.

Børnefamilier med hang til vand og bølger får fra 2023 endnu et feriecenter at vælge imellem.

Her åbner et stort feriecenter på den nordlige del af Als. Det står klart, efter at finansieringen af projektet er faldet på plads. Feriecenteret vil koste 1,3 milliarder krone, oplyser parterne bag projektet i en pressemeddelelse.

Der skal blandt andet bygges 500 feriehuse, et vandland og et strandområde med promenade og havbad.

Knap halvdelen af pengene kommer fra ejerfonden bag Danfoss, Bitten & Mads Clausens Fond, samt virksomheden Linak, der har milliardæren Bent Jensen i spidsen. Desuden investerer Sønderborg Kommune. Den resterende del vil blive lånt.

Det første spadestik forventes at blive taget i november 2020.

Det nye feriecenter forventes at kunne tiltrække 200.000 turister om året til Als og skabe 300 job.

Planerne om et feriecenter kom op til overfladen i 2015, og i 2016 skød projektets tre investorer 24 millioner i at gå videre med planerne.

Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S), glæder sig over, at projektet nu bliver en realitet.

- De mere end 200.000 nye turister hvert år vil få meget stor betydning for vores område.

- Både i forhold til arbejdspladser, men også i forhold til at sikre nye aktiviteter og mere liv. For os, der bor her, får jo også glæde af det nye resort, siger Erik Lauritzen i pressemeddelelsen.

Det nye feriecenter på Als vil blandt andet komme til at konkurrere med Lalandia i Billund samt det Lalandia, der er på vej i Søndervig på den jyske vestkyst og efter planen står færdig i 2022.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce