Annonce
Sønderborg

AlsFyn-broen kan blive verdens længste cykelbro

AlsFynBroen kan med cykelsti blive verdens længste cykelbro. Illustration: Cowi
En ny rapport kommer med konkrete bud på, hvordan en fast forbindelse mellem Als og Fyn også kan blive for cyklister. Dermed vil det blive verdens længste cykelbro med turismepotentiale for op mod 50 mio. kroner

Sønderborg: AlsFynBroen og Dansk Cykelturisme har sammen undersøgt, hvordan en kommende bro mellem Als og Sydfyn på cirka 11 kilometer også kan blive for cyklister. Og perspektiverne er gode, viser en helt ny rapport som Cowi har lavet.

Ved at sammenligne med andre internationale cykelattraktioner estimerer rapporten, at en AlsFyn-bro med cykelsti årligt vil kunne tiltrække op mod 8500 flere cykelturister til regionen, og mellem 38.000 og 230.000 cyklister årligt vil køre over broen.

Rapporten anslår samtidig, at det vil kunne øge den lokale turismeomsætning med mellem 10 og 50 millioner kroner, oplyser AlsFynBroens styregruppe i en pressemeddelelse.

Annonce

Grøn transport tænkes ind

Sønderborg Kommune er en af kommunerne bag AlsFynBroen, og borgmester Erik Lauritzen(S) er ikke overraskende begejstret for idéen om at blive forbundet med Fyn via verdens længste cykelbro.

- En fast forbindelse vil skabe helt ny vækst og udvikling ikke kun i Sønderborg, men i hele Sønderjylland og på Fyn. Og hvis vi samtidig kan gøre broen til verdens længste cykelbro, så vil det give turismen et kæmpe løft, siger han.

Hvis en forundersøgelse af en fast AlsFyn-forbindelse bliver en del af den kommende infrastrukturaftale – som regeringen og en række partier i Folketinget lægger op til – håber Erik Lauritzen, at muligheden for en cykelsti bliver undersøgt nærmere.

Annonce

En unik attraktion

Direktør for Dansk Cykelturisme, Jesper Pørksen, mener også, at cykelmulighederne skal undersøges nærmere.
- Jeg mener, at det bør være et princip ved alle større infrastrukturprojekter, at man fra start tænker cykelmulighederne ind. Og AlsFyn-broen er et glimrende eksempel, for Cowi's rapport viser tydeligt, at en 11 kilometer lang cykelbro vil blive en unik attraktion, og den vil have potentiale til at give cykelturismen i Danmark et stor løft, siger han.

AlsFynBroen og Dansk Cykelturisme peger på den såkaldte model 4 som den mest optimale. Her vil man som cyklist være placeret i god afstand af biler, man er afskærmet for vind og støj og der er gode muligheder for at lave udsigtsplatforme og rastepladser.

Fakta

En AlsFyn-bro med cykelsti vurderes årligt at kunne tiltrække op til 8500 flere cykelturister til regionen, mens mellem 38.000 og 230.000 cyklister årligt vil køre over broen. Knap 20 procent vil være fra udlandet. Til sammenligning var Sønderjyllands mest besøgte attraktion i 2019 Universe Science Park med 142.000 gæster.

En cykelbro vil kunne bidrage til at øge den lokale omsætning fra turisme med mellem 10 og 50 millioner kroner årligt.

Udgangspunktet i rapporten er en landevejsbro med en separat cykelsti. Merudgiften ved en cykelsti ligger på 500-900 millioner kroner afhængig af placering og udformning. En landevejsbro uden cykelsti er af Rambøll blevet anslået til at koste mellem fire og fem milliarder kroner.

Hvis man ellers har modet, vil man kunne nyde udsigten fra platforme langs broen. Illustration: Cowi
På cykel over AlsFynBroen. Illustration: Cowi
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Kongeskibet satte et kulinarisk punktum for 101 års genforening

Sport

En ærlig Kasper Hjulmand: Vi skulle aldrig være gået på banen igen med chokerede spillere

Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Sønderborg

Gense videoen: Dronningen holder reception på Kongeskibet i Sønderborg

Annonce