Annonce
Kultur

Alsia-bryderne er klar til 100 års jubilæet

Alsia-bryderne er klar til at markere 100 års jubilæet i 2021. Formanden Kim Skriver giver her ved et tidligere Alsia-stævne i Humlehøj-hallen gode råd til kvindebryderen Sille Buch. Arkivfoto
Alsia-bryderne kom ikke mange gange ud på bryde-madrassen i 2020, mens Brydesportens Venner måtte indstille lottospillene i klublokalerne på Damgade.

Sønderborg: Året 2020 var et mærkeligt år.

Det konstaterede Brydeklubben Alsia´s formand, Kim Skriver, på generalforsamlingen, hvor medlemmerne også blev gjort opmærksom på, at året 2021 er et stort år for Alsia med 100 års jubilæet.

Det bliver markeret den første weekend i oktober, hvor der er planlagt en ny udgave af Alsia-cup i Humlehøj-hallen og en jubilæumsreception.

Annonce

- Året 2020 startede egentlig fint. Vi deltog i et par stævner, indtil alt blev lukket ned i marts med det resultat, at alle stævner og træning blev aflyst. I juni trænede vi udenfor, og efter sommerferien trænede vi igen indendørs, sagde Kim Skriver.

Der blev afviklet få stævner - bl.a. de danske mesterskaber for juniorer. Sebastian Lønholm fik sølv i 72 kg, mens Dmitriy Lisitsyn hentede en bronzemedalje i 82 kg.

På grund af coronaen måtte Alsia aflyse efterårets Alsia-cup, ligesom alle andre danske brydeklubber måttet aflyse deres stævner.

Kim Skriver oplyste, at der er 12-13 brydere i ungdomsafdelingen og fem-seks brydere i seniorafdelingen.

Formanden forklarede, at Alsia-bryderne er blevet tilgodeset med penge fra DIF/DGI´s hjælpepakker, og det har betydet meget efter nedlukningen af Brydesportens Venner´s lottospil i klublokalerne på Damgade.

Kim Skriver blev genvalgt som formand. Det samme gjorde bestyrelsesmedlem Glenn Juhl, bilagskontrollant Bent Christensen og bilagskontrollant-suppleant Dorthe Gjødvad Plehn.

Kren Borrisholt blev valgt som ny bestyrelsessuppleant.

Brydesportens Venner

Formanden for Brydesportens Venner, Brian Sørensen, kunne på generalforsamlingen holde en kort beretning. På grund af corona-restriktioner, måtte Brydesportens Venner lukke for lottospillene onsdag aften og søndag eftermiddag. Alligevel nåede Alsia-bryderne at få 25.000 kroner i tilskud fra Brydesportens Venner.

Kasserer Jan Radik blev genvalgt. Claus Andersen afløser Kirsten Johansen som bestyrelsesmedlem. Anita Reichwald rykker op som 1. suppleant, og Jona Gudrun Kjeld blev valgt som 2. suppleant. Bent Christensen blev genvalgt som bilagskontrollant.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Oceanliner i miniformat har sejlet 60 år mellem Esbjerg og Fanø: Nu sendes den lille motorfærge Sønderho på førtidspension

Annonce