Annonce
Læserbrev

Alslev har mistet tilliden til Varde Byråd

Annonce

Læserbrev: At byrådet i tirsdags besluttede ikke at ville behandle sagen om Alslev Præstegård, er så arrogant og utilstedelig, at bægeret nu er løbet over.

I Alslev er vi skuffede og frustrerede over, at Varde Byråd tilsidesætter demokratiske principper, nemlig - som det er fuldt berettiget og lovligt - at behandle en sag, som et medlem af byrådet ønsker behandlet på et byrådsmøde. Det kan byrådet ikke være bekendt.

Ethvert medlem af et politisk udvalg kan til enhver tid benytte sig af standsningsretten, når en sag er på dagsordenen i et fagudvalg og bede sagen rejst i byrådet. Den samme ret har et byrådsmedlem, som ikke selv har sæde i et fagudvalg ret til at benytte. Dette er ifølge kommunalforsker Roger Bush fuldt lovligt.

Alslev er igennem mange år blevet forsømt og glemt af byrådet. Alslev er den by i Varde Kommune med det største udviklingspotentiale. Men vi føler os sat i skammekrogen af byrådet. Der skal ikke byudvikles i Alslev, nej, det hele skal foregå i Varde.

Der er endelig afsat penge til almennyttige boliger i Alslev. Men udstykningen af nye områder til parcelhusbyggeri er fortsat syltet. Varde Kommune solgte sin sidste byggegrund i Alslev for cirka fem år siden.

Selv om Alslev ikke har noget lokalvalgt medlem i Varde Byråd, er byrådet forpligtet til at være repræsentanter for hele Varde Kommune, også Alslev.

Efter Varde Byråds beslutning i tirsdag skal vi måske alligevel til at gøre alvor af overvejelserne om at kigge mod en fremtid i Esbjerg Kommune.

Hans D. Danielsen, Alslev. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce