Annonce
Læserbrev

Alslev præstegård. I Alslev er vi mange der undrer os

Annonce

Læserbrev: Vi undrer os over, hvorfor det er så vigtigt for Varde Kommune at bevare Alslev Præstegård.

En præstegård, der ifølge har bygningseksperter fra kirkeministeriet ikke har nogen arkitektonisk værdi. En præstegård, der har været ubeboelig de seneste fem år på grund af skimmelsvamp. En præstegård, kommunen ikke har nogen økonomiske interesser i. En præstegård, som menighedsrådet ønsker revet ned og genopbygget i samme stil. Tilmed en genopbygning, der er væsentlig billigere og bedre end en renovering.

Hvordan mon situationen havde været, hvis det var Varde kommune, der skulle stille en præstegård til rådighed i Alslev? Ville man så også kæmpe så hårdt for en bevarelse eller ville man lade fornuften sejre og vælge at rive den ned, da det jo ifølge eksperter er både billigere og bedre?

Det virker til, at det er nemt at sige nej til en nedrivning, når man ikke selv har nogen økonomiske interesser i klemme.

Jeg vil gerne bevare gamle bygninger, men ikke for enhver pris. Om en bygning skal bevares, er en vægtning mellem bygningens værdi og økonomien til vedligeholdelse.

På et tidspunkt når man til et punkt, hvor en bevarelse ikke er økonomisk forsvarlig.

Det punkt er vi nået til i Alslev nu.

Lad nu menighedsrådet i Alslev få lov til at starte på en frisk, så vi kan få en præstebolig og præstefamilien tilbage til byen igen.

Dorte Veis Svendsen. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Lone må lukke ned for bryllups-biks i tre uger: Overnatningsmuligheder på Fanø er revet væk

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce