Annonce
Sønderborg

Flere rederier aflyser afgange: Kraftig vind driller det sydlige Danmark

Alslinjen sejler ikke mellem Fyn og Als søndag 15. december på grund af kraftig vind. Arkivfoto: Michael Bager
Hvis man havde planlagt en tur med Alslinjen mellem Bøjden på Fyn og Fynshav på Als søndag, må man finde andre transportformer. Det samme gælder turen mellem Als og Ærø

Alslinjen aflyser flere afgange søndag på grund af kraftig vind.

Det oplyser Alslinjen på sin hjemmeside søndag formiddag.

Det drejer sig om følgende afgange fra Bøjden: kl. 11, kl. 13, kl. 15 og kl. 17

Og følgende afgange fra Fynshav: kl. 12, kl. 14, kl. 16 og kl. 18.

Aflysningerne skyldes kraftig vind fra syd, og DMI har søndag formiddag udsendt varsel:

- Stort set hele Danmark får kraftig blæst i dag, men den sydlige del af landet bliver hårdest ramt med middelvind op til stormende kuling (20-22 m/s) og vindstød af stormstyrke (25-28 m/s), skriver vagtchef hos DMI, Henning Gisselø, søndag klokken 9.30.

DMI varsler vindstød af stormstyrke søndag mellem klokken 13 og 20 på det meste af Fyn og det vestlige Jylland. Og den kraftige vind giver altså søndag udfordringer i færgetrafikken mellem Fynshav og Bøjden.

- Vi beklager ulejligheden, skriver Alslinjen på sin hjemmeside.

Annonce

Også trafikken mellem Als og Ærø er søndag udfordret af vinden.

Ærøfærgerne har på grund af den kræftige blæst aflyst følgende afgange:

12.20 og 16.00 på ruten Søby-Fynshav.

13.40 og 17.20 på ruten Fynshav-Søby.

Du kan følge seneste nyt om afgangene på ruterne her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce