Annonce
Tønder

Alt booket: Sommerhusudlejning har kronede dage

Det går godt med at få udlejet sommerhusene i Tønder Kommune denne sommer. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Der er stor efterspørgsel på at leje et sommerhus i Tønder Kommune, og i de kommende uger er stort set alt booket.

Tønder: Der er fuld af liv rundt omkring i sommerhusene, og de næste par uger er stort set alle sommerhuse i Tønder Kommune lejet ud til glade turister.

Tendensen i år har været, at sommerhusene er blevet lejet tidligere ud sammenlignet med de foregående år, forklarer Jesper Kamp Kruse, som er kommunikationsansvarlig ved sommerhussøgemaskinen Campaya, der har 1407 sommerhuse i Tønder Kommune.

- Vi kan ikke komme udenom, at vi havde en rigtig god sommer sidste år, hvor man også kunne nyde naturen udenfor. Der har vi nogle gange haft vores udfordringer i Danmark. Når folk begynder at få en forventning om, at det kommende år måske godt kunne være i samme stil, så har vi i Danmark en feriepakke, som er rigtig god, fortæller Jesper Kamp Kruse.

Tidligere år har Tønder Kommune haft procentvist mindre trafik til sommerhusene end omkringliggende kommuner som Sønderborg og Varde. Men i år er vi på højde med dem.

- Det er få huse, som er tilbage. Der er rigtig mange sommerhuse i Tønder Kommune, og når de nærmest alle er udlejet, er det en klingende mønt ned i kassen hos mange mennesker, siger Jesper Kamp Kruse.

Annonce

Tønder Kommune er populær

  • Med godt 1,1 millioner overnatninger sidste år ligger Tønder Kommune på en flot fjerdeplads over de mest attraktive danske kommuner blandt de udenlandske turister.
  • På en førsteplads ligger København, og på anden- og tredjepladsen ligger henholdsvis Varde og Ringkøbing-Skjern Kommune.
  • Overnatningerne omfatter både hotel, feriecenter, camping, lejet feriehus, vandrerhjem samt lystbådehavn.

Kilde: Danmarks Statistik

Ikke huse nok

Ude i ferielandskabet bekræfter de, at det går godt med at få udlejet de mange sommerhuse.

- Det går rigtig godt. Alt er lejet ud de næste tre uger. I højsæsonen er alt fuldstændig udlejet, og det var det også sidste år. Vores problem er, at vi faktisk ikke har nok huse til udlejning i højsæsonen, siger Bodil Glistrup Thomsen, der er direktør ved Feriepartner Rømø, som råder over 400 sommerhuse på øen.

Hos konkurrenten Novasol/Dansommer Rømø er der også plads til at glæde sig over højsæsonen for sommerhusudlejning. Alle deres cirka 400 sommerhuse er booket de næste tre-fire uger.

- På Rømø har vi mange tyske gæster, og det er selvfølgelig afgørende, hvornår de holder ferie. I år var udfordringen, at danskere og tyskere har ferie på stort set samme tid. Derfor var vi lidt bekymrede for årets udlejning, lyder det fra kontorassistent Claudia Wimmer.

Lidt længere østpå hos Arrild Ferieby er leder, Kaj Mamsen, også tilfreds. De oplever dog, at bookingerne af ferieboliger sker senere end tidligere.

- Alt er udlejet i uge 29 og 30 samt det meste af uge 31. Billedet er ligesom sidste år, men som de sidste par år er det som om, at bookingerne kommer senere og senere. Men dem, der ved, at de vil til Arrild og holde ferie, booker i god tid for at være sikker på at få et hus, siger Kaj Mamsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce