Annonce
Kolding

Alt det praktiske: Det skal du vide før Kulturnatten

Mange tusinde går ud i Koldings gader i aften. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Her er nogle vigtige oplysninger før aftenens Kulturnat. Den vigtigste besked er, at vejret ser ud til at blive både tørt og lunt

Kolding: Så er det i eftermiddag og i aften, at Kolding holder Kulturnat. Det er årets største folkefest indenfor postnummer 6000.

Og da det meste foregår under åben himmel, er vejrudsigten naturligvis en helt afgørende faktor. Igen i år ser det ud til, at vejret er med Kolding. Kulturnatten tyder på at blive både tør og lun med temperaturer på den gode side af 20 grader.

Kolding Kulturnat foregår mellem klokken 16 og 24. Enkelte steder er der allerede aktiviteter tidligere. Børnenes kulturfest i Nicolai Kultur begynder allerede om formiddagen kl. 09.

Den officielle åbning foregår kl. 16 ved borgmester Jørn Pedersen i Nicolai Kultur.

Disse gader er afspærret på grund af Kulturnatten: Kl. 08-02: Hyrdestræde og Låsbybanke P-plads, kl. 13-24: Jernbanegade, kl. 13-24: Slotsallé, kl. 13-02: Låsbygade ved ensretningen, kl. 13-02: Bredgade ved Borchs Gård samt kl. 13-02: Blæsbjerggade ved Skolegade.

Busserne kører som de plejer, bortset fra linje 3, der ikke stopper ved Banegården, men kører via Fredericiagade til busterminalen.

På kolding.dk/kultur kan du downloade programmet som pdf og finde yderligere info om Kolding Kulturnat 2019.

Alle opdateringer om Kulturnatten kan man finde på Kolding Kulturnats Facebookside. Her kan man blandt andet læse, at løbet "Latinermil" er aflyst på grund af manglende tilmeldinger.

Hvert år gæster ca. 60.000 besøgende i alle aldre og fra alle hjørner af byen, kommunen og verden Kolding Kulturnat. Kolding Kulturnat er arrangeret i et samarbejde mellem Kolding Kommune, City Kolding og lokale frivillige kræfter. Kulturinstitutioner, foreninger, aktører og restauratører m.fl. bidrager til det samlede program. Kolding Kulturnat har været afholdt hvert år i august siden 1996.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Havnevirksomheder bekymrede over at ny havnevision skal hastes igennem

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce