Annonce
Esbjerg

Alt er gået galt: Anlægsgartner kan vente 14 måneder på at genoptage byggeri

Sådan vil Jesper Rohr Jørgensens nye hovedkvarter for JRJ Anlæg på Varde Hovedvej komme til at se ud. Foreløbigt er byggeriet dog udskudt i lang tid som følge af sagsbehandlingstiden hos planklagenævnet. Illustration: Arkitektstuen Tauman
Anlægsgartner Jesper Rohr Jørgensen skal bygge en halvanden kilometer lang vej, har købt et nyt hus til for at overholde lejeforhold, skal fjerne logo ved statsvej og skal samtidig vente op til 14 måneder, før Statens Planklagenævn har afgjort en klage fra Danmarks Naturfredningsforening. En klage, som Esbjerg Kommune tidligere har afvist. Imens ligger alt byggeri stille.

Ribe: Anlægsgartner Jesper Rohr Jørgensen havde fået grønt lys fra Esbjerg Kommune til at opføre et nyt domicil for sin anlægsvirksomhed JRJ Anlæg på Varde Hovedvej 17.

Kommunen havde givet lov til at drive erhverv i et landzoneområde, og det var blandt andet på grund af den positive tilkendegivelse, at Jesper Rohr Jørgensen købte grunden.

Dette skete i begyndelsen af 2018. Han fik nedrivningstilladelse til en eksisterende bygning på grunden og en række tilladelser til forarbejdet på en ny bygning, men 5. marts 2019 fik han besked på at stoppe alt arbejde.

Danmarks Naturfredningsforening havde klaget over, at Esbjerg Kommune havde givet lov til at drive erhverv i en landzone og mente, at Jesper Rohr Jørgensen skulle placere sin virksomhed i Ribes industriområde.

- Her kan jeg få en facadegrund, og det kan jeg ikke i industrikvarteret. Esbjerg Kommune har været med på dette projekt helt fra starten, for ellers var jeg aldrig gået i gang. Jeg har på skrift, at alt bliver overholdt. Jeg holder mig inden for alle regler og grænser, har spurgt om alt man kan spørge om, laver et grønt byggeri og en stor sø, og som jeg ser det er det en miljøkatastrofe, som bygningerne og området står tilbage i dag. Men det er DN åbenbart ligeglad med, siger en ærgerlig Jesper Rohr Jørgensen, der uden en klagesag havde kunnet se sit byggeri stå færdigt lørdag den 30. august.

Annonce

Varde Hovedvej 17

Jesper Rohr Jørgensen købte grunden på Varde Hovedvej 17 i foråret 2018, hvorefter han startede med at renovere de nuværende bygninger og foretage arbejde med jord, kloak, jordvarme med mere.

Han vil på området blandt andet lave en sø på 246 kvm, en ny beboelsesejendom på 112 kvm, et maskinhus med administrationsfaciliteter på 496 kvm med tilhørende kontor og personalefaciliteter, en vaskeplads og en oplagsplads på 270 kvm, hvilket Esbjerg Kommune har givet tilladelse til.

Danmarks Naturfredningsforening Esbjerg har påklaget landzonetilladelsen givet af Esbjerg Kommune til Planklagenævnet. DNE henstiller, at den meddelte tilladelse ændres til afslag.

Kan intet gøre

Men Jesper Rohr Jørgensen kan se frem til at vente endnu længere på afgørelsen af en sag, som Danmarks Naturfredningsforening efter alt at dømme vil tabe i den statslige institution, Planklagenævnet, der modtog sagen 9. april.

Byggeriet blev standset 5. marts, hvorefter intet er sket. JydskeVestkysten har netop haft kontakt med Planklagenævnet, hvorfra det lyder, at "nævnet forventer at kunne færdigbehandle sagen inden udgangen af 2. kvartal 2020."

Indtil da kan Jesper Rohr Jørgensen intet gøre.

- Jeg kan ikke gøre andet end at vente, og det frustrerer mig. Hvis alt var gået efter planen, kunne jeg være færdig med byggeriet nu, men ingen kunne forudse, at man får afslag på en sag, hvor man overholder loven. Jeg har ansøgt om alt inden for lovens rammer, og hvis jeg får afslag fra Planklagenævnet, kan det danne præcedens, for så vil det være den nationale lovgivning, der skal laves om, siger Jesper Rohr Jørgensen, der kan ende med at tabe flere millioner kroner på sagen.

Bevaringsværdig

To af de økonomiske udløbere af Jesper Rohr Jørgensens byggeri er, at han har måttet købe et nyt hus.

På grunden ligger nemlig en ejendom, som Jesper Rohr Jørgensen skal rive ned, og den kvinde, der bor i huset, ville dermed få et helt nyt, miljøvenligt hus, der skulle ligge sammen med det nye JRJ-domicil. Jesper Rohr Jørgensen har fået både nedrivningstilladelse og forventer at få en byggetilladelse, og da huset ifølge lovgivningen skal rives ned, når denne tilladelse gives, kommer Jesper Rohr Jørgensen til at mangle et hus til kvinden, fordi han ikke må bygge et nyt hus, idet Esbjerg Kommune ikke må foretage sagsbehandling, så længe sagen ligger stille hos Planklagenævnet.

Derfor har Jesper Rohr måttet købe et hus til kvinden, indtil han kan bygge et nyt, og på samme måde skal Jesper Rohr Jørgensen bygge en 1,4 km lang vej bag om grunden, fordi hans erhvervsbiler kun må have udkørsel på en kommunalvej.

Ikke en statsvej, og en sådan er Varde Hovedvej.

Jesper Rohr Jørgensens traktorer, rendegravere, landbrugsrelaterede køretøjer og gæster til virksomheden må gerne bruge udkørslen, men for ikke at komme i konflikt med loven har Jesper Rohr Jørgensen lavet aftaler med lokale lodsejere og opkøbt jord til en ny vej, der får udkørsel på Hillerup Markvej, så han herfra kan køre ud på Varde Hovedvej.

- Det er virkelig irriterende, at der intet er, jeg kan gøre, siger Jesper Rohr Jørgensen, der oven i det hele har måttet restaurere en gammel staldbygning på grunden, fordi denne er kategoriseret som bevaringsværdig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce