Annonce
Tarm

Alt er klappet og klart til Ramsing Cup

Ved sidste års Ramsing Cup var omkring 6000 mennesker samlet i Spjald. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Her godt tre uger før start er kampprogram sendt ud til de mange hold, der skal med i Ramsing Cup i starten af august.

Spjald: Når folketingsmedlem Annette Lind officielt åbner Ramsing Cup fredag den 2. august om aftenen, er det med et velkommen til over 3000 spillere, trænere, holdledere samt til godt 2000 forældre. Spillerne indkvarteres på Spjald Skole, Spjald Fritidscenter, i cuppens opstillede teltcamp samt hos lokale firmaer, som beredvilligt har stillet kontorer, kantiner med mere til rådighed.

- Vi møder stor velvillighed fra de steder, som har mulighed for at hjælpe med overnatningsfaciliteter. Forældre skal bo på cuppens 110.000 m² store campingplads. Det forventes, der kommer mellem 600 og 750 campingenheder til stævnet, fortæller indkvarteringschef Karen Marie Hansen.

De meste lokale hold - foruden Spjald IF - kommer fra Ølstrup, Hover og Ørnhøj, medens Birkenes fra Norge er den klub, der har længst til stævnet.

Som noget nyt i år vil der ikke være optog i byen. Det har ikke været muligt at opnå de nødvendige brugbare tilladelser til så stort et optog. Derfor vil Razak Pimpong, tidligere superligaspiller, lave underholdning og aktivere deltagerne umiddelbart efter den officielle åbning fredag.

- Når de sidste ledige pladser er fyldt op, vil over 235 hold deltage ved stævnet. Interesserede klubber kan på cuppens hjemmeside se, hvilke puljer, årgange med mere, der har en ledig plads. Disse klubber er meget velkomne til at henvende sig til cuppen. De mange deltagende hold betyder, at der skal afvikles 600 kampe på de 3 dage. For at kunne nå at afvikle kampene skal der tages 22 baner i brug, som alle er placeret ved Spjald Fritidscenter. Programmet til det Ramsing Cup er netop færdigt og udsendt til de deltagende klubber, fortæller turneringsleder Brian Vang.

Den store frivillige skare, som er nødvendig for at afvikle stævnet, har fået besked på hvilke tidspunkter, de skal give en hånd med - det kan være til opstilling af telte, klargøring af campingpladserne, banevagter, skolevagter, servering, opvask, p-vagter, opsyn og rengøring af sanitetsvogne på campingpladserne, opstilling af borde og stole med mere. I alt vil mellem 400 og 450 frivillige have givet en hånd med, når afviklingen søndag middag slutter med de sidste præmieoverrækkelser. Præmieoverrækkelserne sker løbende søndag formiddag for at nå igennem det store antal pokaler og medaljer, der skal uddeles.

Bespisningen foregår som vanligt i Spjald Fritidscenter, som dermed skal klare over 15.000 måltider - endvidere vil der være cirka 1000 til campisternes fællesspisning i Kulturhuset lørdag aften.

- Jeg er glad og stolt over, at centret kan være rammen om så stort et arrangement, det være sig bespisning, cafeteria, overnatning og baneanlægget, som er klar til at modtage gæsterne. Jeg glæder mig over, at renoveringen af forsamlingslokalet er tilendebragt, således dette kan benyttes som cafeteria under stævnet, fortæller formanden for Spjald Fritidscenter Egon Sørensen, der supplerer med, at der på et senere tidspunkt vil blive en mere officiel mulighed for at se de nye lokaler.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce