Annonce
Sønderborg

Alt for få cykler i skole og på arbejde

Cyklen som transportmiddel kunne skåne nogle elever med ikke alt for lange skoleveje for at stå i kø ved skolebussen. Arkivfoto: Timo Battefeld

Cyklisme: For få cykler i Sønderborg kommune mange gode hensigter og cykelstianlæg til trods, og det skal der nu gøres noget ved for at opfylde ambitiøs cyklismemålsætning.

SØNDERBORG: Der er plads til forbedring i brug af cykel som transportmiddel i Sønderborg kommune.

Sammenlignet med andre kommuner bliver mange elever transporteret i skole med bil eller bus. En undersøgelse viser, 52 procent kører i skole i motoriseret køretøj og 48 pct. fysisk ved egen hjælp.

En 13. plads på listen over cyklisternes andel af befolkningen skal ændres til en førsteplads som den mest cyklende kommune i 2028, så der er nok at tage fat på. Cykelkampagner vil rulle i 2018, cykelstierne udbygges, og forældre, elever og det arbejdende folk skal overbevises fornuften i at tage den tohjulede frem for motoriserede køretøjer.

Det fremgår af en skoletransportundersøgelse og cykelhandleplanen.

- Vi vil gerne gøre mere for cyklismen og for at få flere ud at cykle. Det er sundhedsfremmende, og det er vigtigt. Der er færre, der cykler, og det er ikke den udvikling, vi ønsker. Nogen siger, vi selv har givet uddannelsessøgende gratis buskort. Det er lidt ærgerligt, vi ikke har kunnet motivere flere til at at cykle mere. Det handler i høj grad også om sikkerhed, siger teknik- og miljøudvalgsformand Aase Nyegaard, Fælleslisten, der selv er aktiv cyklist.

Annonce

Cykelhandlingsplanen erstattes af et kommissorium for bæredygtig transport, som har til formål at fremme cyklisme i hele Sønderborg kommune. Der er også nedsat et cykelforum, hvor forskellige interessenter, politikere og fagfolk bidrager med viden og input til, hvad der får flere til at cykle i Sønderborg kommune. Cykling er en energineutral og sund transportform. Der er planer om at udbygge cykelstinettet for tocifrede millionbeløb de kommende år, for det er alfa omega for cyklismens fremme, at transportvejene er sikre og fremkommelige.

Cykelstinettet skal udvides som her mellem Tandslet og Mommark. Arkivfoto: Timo Battefeld

Drømmer ikke om cykelkrav

Af transportundersøgelsen lavet af Transportlaboratoriet fremgår, at 22 procent flere elever på kommuneskoler cykler sammenlignet med friskoler. Det kan skoleleder på Kegnæs Friskole Jens Billum godt forstå.

- De fleste af vore elever kommer langvejs fra - nogle helt fra Sønderborg. Jeg kunne ikke drømme om at sætte dem op på en cykel. Vi har smalle veje med mange sving på Kegnæs. Her er meget trafik især om sommeren, når det er bedst at cykle. Jeg ser ikke mine elever ligge og cykle frem og tilbage, siger Jens Billum.

Ifølge transportundersøgelsen glimrer friskolen med seks procent elever, der anvender aktiv transport, mens 94 pct. bruger passiv transport. Det er iøvrigt kendetegnende for friskolerne, hvis elever har længere skolevej.

- Vi har en trafikpolitik og opfordrer eleverne til at cykle, når det kan lade sig gøre. Cykling indgår aktivt i vore motionsdage. Vi arbejder bevidst med det. Mange af vore børn cykler til skole. Vi er lidt udfordret af forældre, der kører deres børn i skole, holder i indkørslen til gene for dem, der transporterer sig selv, siger skoleleder i Nybøl Stine Skyum.

Skolevejen fra Stenderup til Nybøl er den mest usikre, men ikke mere, end at børnene derfra godt kan tage den tohjulede, når bare de passer godt på ved krydsningen af Sottrupvej.

- Vi har elever i Bojskovskov. Dem forlanger vi ikke af, at de cykler, siger hun.

Nybøl skole har ifølge transportundersøgelsen 75 procent cyklende og 25 procent i bil transporterede elever.

Projektmedarbejder Britta Quitzau beskriver undersøgelsen som et øjebliksbillede.

- Vi sætter kampagner i gang og tager ud og snakker med skolerne om vores skoletransportpolitik. Hvad angår, forældre, der kommer i bil og afleverer børnene, overvejer vi at lave afleveringspladser længere væk fra skolen og forsøger at motivere flest muligt til at cykle, fortæller hun.

Transportmidlet kan variere, men det må gerne være på to hjul. Arkivfoto: Timo Battefeld
Sønderborg vil være Syddanmarks mest cyklende kommune i 2018, men der er lang vej hjem, viser undersøgelse. Arkivfoto
Kegnæs Friskole vil ikke kræve af sine elever, de cykler, for mange kommer langvejs fra, cykelvejene er usikre, og skal eleverne til fritidsaktiviteter, vil transport på cykel gøre det svært at nå det hele. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce