Annonce
Haderslev

Politikere råber vagt i gevær: Haderslev har alt for mange tomme almene boliger

En stor renovering af Skovbærparken kommer til at reducere antallet af boliger med 97. Nedrivningen af nogle af blokkene begynder snart. Arkivfoto: Jacob Schultz
Nye almene boligprojekter i Haderslev og Vojens kan komme i fare, hvis antallet af tomme almene boliger stiger. Især er det svært at leje ungdomsboliger ud.

Haderslev: Alt for mange almene boliger i Haderslev Kommune er ikke udlejede, og antallet er nu så højt, at Haderslev Kommune råber vagt i gevær. For kommer lejeledigheden over to procent, mister kommunen handlefriheden til at give tilsagn til nyt alment byggeri, og dermed kan eksempelvis planerne om ny almene boliger i Vojens komme i farezonen.

Mandag drøftede byrådets økonomiudvalg derfor situationen. 1. januar var lejeledigheden nemlig på 1,6 procent, og hvis den når to procent, bliver det ministeriet, der efter omfattende redegørelser kommer til at sige ja eller nej til nye boliger.

- Så det er et opmærksomhedspunkt, men vi opererer trygt og roligt videre med vores planer, siger formanden for økonomiudvalget, borgmester H. P. Geil, som sammen med resten af byrådet tirsdag havde temamøde om den almene boligsektor, her blev alle igangværende og kommende boligprojekter på det almene området gennemgået.

Annonce

Baggrund

  • Der forventes frem mod 2022 at være givet tilsagn til 256 nye almene familieboliger.
  • Faktor, der påvirker lejeledigheden nu og i fremtiden er blandt andet det store renoveringsprojekt i Skovbærparken. Her bliver boligantallet reduceret med 97 lejemål. Nedrivningen begynder snart og medfører et behov for genhusning. Det har dog ikke påvirket lejeledigheden positivt.
  • Boligselskaberne og Haderslev Kommune arbejder godt sammen - om blandt andet at skaffe boliger til soldaterne fra Slesvigske Fodregiment.
  • Der er desuden planer om at lave en fælles venteliste for alle kommunens almene boligorganisationer.

Ungdomsboliger svære

Lejeledigheden i kommunens almene boliger rammer især i Haderslev by, i ungdomsboligerne og i Varbergparken, generelt er det især ældre boliger fra før 1990, der er svære at leje ud. Især antallet af tomme ungdomsboliger bekymrer. 1. januar i år var 38 procent af den samlede bygningsmasse ledig, og ud af de i alt 318 ungdomsboliger har der hver måned siden den 1. januar 2017 i gennemsnit været 20 tomme ungdomsboliger - selv bynært som ungdomsboligerne ved Moltrupvej.

- Det er meget alvorligt, fordi det er meget vigtigt, at vi får bygget nyt i både Haderslev og Vojens, så vi skal finde ud af, hvad udfordringen er, siger formanden for den socialdemokratiske gruppe, Henrik Rønnow (S).

Han har ikke noget klart bud, hvad der skal til for at gøre boligerne så attraktive, at de kan udlejes.

- Vi har altid haft problemer med ungdomsboligerne, og vi skal måske ændre status på dem, så det ikke længere er ungdomsboliger, siger Henrik Rønnow.

Stand og pris

Stand og pris er med til at påvirke udlejningen. Den gennemsnitlige pris for blandt andet ungdomsboligerne er 749 kroner pr. kvadratmeter årligt i kommunen. Bortset fra Kolding er huslejen lavere i de omkringliggende kommuner, og det er derfor mere attraktivt at leje sig ind privat eller i en almenfamiliebolig, hvor den gennemsnitlige pris kun er 718 kroner pr. kvadratmeter i året og dermed lavere end de omkring liggende boliger - med undtagelse af Haderslev.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Kultur

Paul C om at beholde to stjerner: Vi fejrede det med en potte te

Annonce