Annonce
Trekantområdet

Alt skidt fra havet: Dykkere fandt indkøbsvogn og muslingebefængte cykler i Lillebælt

Den her cykel var nærmest levende af muslinger, der havde overtaget cykelstellet. Hvorfor cyklen er endt i havnen, kan man kun gisne om. Den var endda låst - og nøglen sad i låsen. Fredericia samler skrald både til lands og til vands i forbindelse med World Cleanup Day lørdag. Foto: Mette Mørk
Dykkere, kajakroere, børn og voksne brugte lørdag et par timer på at få bugt med og viden om det affald, der flyder rundt omkring. Dykkere ledte på bunden af Lillebælt, kajakroerne i overfladen, mens børnene fik lov til at udfolde sig kunstnerisk – med affald.

Fredericia: 500 år. Så lang tid tager det for en dåse at forsvinde i naturen. Det tager dobbelt så lang tid for en cykel at blive nedbrudt. Og det tager en million år, før flasker og glas er nedbrudt.

Lørdag var officiel World Cleanup Day, og I Fredericia havde man valgt at sætte et lokalt fokus på at få bugt med affaldet. Dykkere fra Dykkerklubben Aktiv og kajakroere fra Fredericia Kajakklub ryddede op i Lillebælt – henholdsvis fra bunden og fra vandoverfladen.

Annonce
Bæredygtighed starter der, hvor alle rammer skraldespanden første gang.

Christian Bro (S), formand Naturpark Lillebælt

Alt godt fra havet

Både dykkerklubben og kajakklubben har affaldsindsamling som en fast del af deres procedure, når de enten går til bunds eller roer. Her er man begge steder enige om, at skrald ikke hører sig til.

- Når vi dykker, ser vi oftest sodavandsdåser, fiskegrej, engangsflasker, kaffekopper og lignende. Og det vi kan have med i vores vest, når vi dykker, det tager vi med op. Det er en stående aftale, lyder det fra Henning Aaberg, formand i Dykkerklubben Aktiv.

Det var ikke småting, der dukkede op i løbet af den første time. En trillebør. Flere cykler. En stol. En trafikkegle. En metaltrappe og en indkøbsvogn. Alt sammen fundet på bunden af Lillebælt. I vand, der var omkring 12 grader – og desuden også fri for e-colibakterier, hvilket var blevet testet forud, oplyste Annemette Bargum fra Grønt Sekretariat i Fredericia Kommune.

Arrangementet lørdag var et samarbejde mellem Naturpark Lillebælt, Fredericia Kommune og Ren Natur om at bekæmpe plast i Lillebælt.

Ren win-win

- Det er ikke længere pinligt elle flovt at samle skrald op, som det måske var før. Det er fem år siden, Ren By startede op i Fredericia, og dengang samlede vi meget affald op hver dag. I dag er det som om, folk er blevet mere bevidste, lyder det fra Lene Dall fra Ren By i Fredericia Kommune.

Det er hende, der – ifølge Christian Bro (S) - fik ideen til at arrangere en dag i skraldets tegn.

- Bæredygtighed starter der, hvor alle rammer skraldespanden første gang, lød det i velkomsttalen fra Christian Bro.

Udover denne lørdag havde 17 foreninger i løbet af de seneste måneder været ude på forskellige ruter i og omkring Fredericia for at samle skrald. Her blev samlet mange poser med cigaretskodder, dåser, plastik og alt derimellem. Som tak modtog de 3000 kroner til foreningskassen.

- Først og fremmest synes vi, det er et supergodt koncept. Derudover det er win-win for os. Vi samler jo det op, vi møder på vores vej. Vi får lidt goodwill og lidt til klubkassen for at gøre det, vi altid gør, lyder det fra Maiken Nielsen, næstformand i Fredericia Kajakklub.

Så lang tid tager det

Hvor længe tager det, før affald i naturen er nedbrudt?

Døde dyr, madrester og hundelort: 2-4 uger.

Appelsin- og bananskræller: 2-5 uger.

Aviser/papir: 3-12 måneder.

Mælkekartoner: Op til 2 år.

Ispapir: Op til 2 år.

Cigaretskod: 1-5 år.

Tyggegummi: Op til 5 år.

Tøj: Op til 5 år.

Møbler: Op til 13 år.

Kapsler: Op til 100 år.

Plastposer: 400 år.

Plastikflasker: 500 år.

Cykler: Mere end 1000 år.

Flasker og glad: Op til 1.000.000 år.

Mobiltelefoner og batterier: Mere end 1000 år.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Fredericia samler skrald både til lands og til vands i forbindelse med World Cleanup Day. I Fredericia havde man udvidet arrangementet med teamet - "Vi bekæmper plast i Lillebælt". Her var dykkere og kajakroere i gang i Gammel Havn, og det var lidt af hvert, der blev hevet op ved kajen. Foto: Mette Mørk
Vandet var omkring 12 grader, men dykkerne kunne næsten arbejde sig varme. De kedede sig hvert fald ikke under havoverfladen. En trafikkegle, en indkøbsvogn, cykler og en stol er blot et udsnit af det, der blevet fundet på havets bund. Foto: Mette Mørk
Annemette Bargum fra Grønt Sekretariat i Fredericia Kommune og natursekretariatet i Naturpark Lillebælt her med et af fundene. En trappe til en båd har ligget i vandet så længe, at diverse organismer havde indvaderet den. Foto: Mette Mørk
Nysgerrige børn fik lov til at prøve dykkernes udstyr. En af drengene spurgte en dykker, om det var en vandflaske, han havde på ryggen. Foto: Mette Mørk
Fredericia samlede i weekenden skrald både til lands og til vands. Børn og voksne fulgte nysgerrigt med fra kajen, når der blev hejst nye fund fra havbunden op. Foto: Mette Mørk
Fredericia samlede i weekenden skrald både til lands og til vands. Både dykkere og kajakroere gav et nap med i kampen om at bekæmpe plastik i Lillebælt, som temaet for lørdagen var - udover, at det var World Cleanup Day. Foto: Mette Mørk
På J.B Nielsens Plads var der ligeledes aktiviteter for de små. De kunne eksempelvis prøve kræfter med sorterind. Med gribetang fordelte de plastik for sig og restaffald for sig. Foto: Mette Mørk
Der blev hevet en trillebør op ad Gammel Havn. Foto: Mette Mørk
Fredericia samlede i weekenden skrald både til lands og til vands. Foto: Mette Mørk
Fredericia samlede i weekenden skrald både til lands og til vands. Her er dykkerne i gang. Foto: Mette Mørk
Fredericia samlede i weekenden skrald både til lands og til vands. Dykkerne sprang i havnen, mens kajakroerne kom sejlende. Der gik ikke længe, før det første affald var blevet lokaliseret. Foto: Mette Mørk
Fredericia samlede i weekenden skrald både til lands og til vands. Børn og voksne fulgte nysgerrigt med fra kajen, når der blev hejst nye fund fra havbunden op. Foto: Mette Mørk
Fredericia samlede i weekenden skrald både til lands og til vands. Og bådejerne kunne følge med fra første parket. Foto: Mette Mørk
Fredericia samlede i weekenden skrald både til lands og til vands. Foto: Mette Mørk
Fredericia samlede i weekenden skrald både til lands og til vands. I Lillebælt tog både dykkere og kajakroere en tørn. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce