Annonce
Esbjerg

Alternativ lektiecafé på Præstegårdsskolen styrker trivsel og faglighed

Red Barnet Ungdom har 50 læringscaféer landet over, og en af dem er på Præstegårdsskolen Urban.Genrefoto
På Præstegårdsskolen Urban kan eleverne få alternativ hjælp til skolegangen og lektier i en læringscafé, som Red Barnet Ungdom står bag. En ny evaluering viser, at læringscaféen styrker socialt og udsatte elevers trivsel og faglige selvtillid.

Esbjerg: Ordbingo, geografiquizzer og nærværende frivillige er nogle af ingredienserne i Red Barnet Ungdoms læringscaféer for udsatte børn, som Præstegårdsskolen Urban i Esbjerg gennem det seneste halve år har deltaget i. Her kan eleverne i udskolingen få hjælp til lektier og andet, der fylder i deres skolegang.

Præstegårdsskolen Urban havde forinden oplevet efterspørgsel fra eleverne på en lektiecafé, fordi ikke alle har mulighed for at få hjælp derhjemme. Derfor var skolen klar, da Red Barnet Ungdom kontaktede dem omkring projektet med læringscaféen.

- Læringscaféen er bestemt en succes. Når den er lukket, bliver den efterspurgt, og eleverne er glade for det frirum og hjælp, som den giver dem. Jeg oplever, at eleverne får hjælp til faglige udfordringer, men også til ting ud over lektier, som de kan have det svært med, siger Christina Hedegaard, der er pædagogisk leder på Præstegårdsskolen Urban.

Red Barnet Ungdom har 50 læringscaféer landet over, og en ny evaluering fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter (VIVE) viser, at de alternative lektiecaféer rykker ved elevernes selvtillid og faglige trivsel. Resultatet, mener Christina Hedegaard, skyldes motiverede elever og de frivillige i læringscaféen.

Annonce

Alternative lektiecaféer

  • Red Barnet Ungdom driver læringscaféen på Præstegårdsskolen Urban i Esbjerg, og caféen har åben onsdag eftermiddag fra klokken 15.15 - 17.15.
  • Projektet med den alternative lektiecafé løber fra 2018-2021.
  • Den alternative lektiecafé er en del af et partnerskab mellem Red Barnet og Egmont Fonden, som skal give 5.000 børn mod på skolelivet ved at engagere 3.500 unge frivillige i 120 læringscaféer og i Red Barnet Ungdoms hjemmelektiehjælps-indsats Lektievenner.

Unge med unge

De frivillige er unge mellem 15 og 30 år som typisk studerer i Esbjerg. Christina Hedegaard beskriver dem som engagerede frivillige, der har lyst til at lære fra sig og lytte til eleverne.

- Det gør en forskel, at det er andre unge, der hjælper eleverne. De frivillige er nogen, som selv for kort tid siden gik i folkeskolen, og som kender til udfordringerne, siger hun.

Selv om projektet kun kører til 2021, håber hun, at det bliver muligt at forsætte med den alternative lektiecafé på Præstegårdsskolen Urban.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce