x
Annonce
Erhverv

Amazon-ejer vil bekæmpe klimaforandringer med milliarder

Katherine Taylor/Reuters
Ny Amazon-fond mod klimaforandringer møder både glæde og kritik fra flere af internetgigantens ansatte.

Den amerikanske rigmand og ejer af Amazon, Jeff Bezos, vil give ti milliarder dollar svarende til 69 milliarder kroner til at bekæmpe klimaforandringer.

Annonce

Det skriver han i et opslag på Instagram.

- Klimaforandringer er den største trussel mod vores planet, skriver Jeff Bezos og fortsætter:

- Jeg vil arbejde sammen med andre både for at forstærke kendte metoder og for at udforske nye metoder til at bekæmpe de ødelæggende klimaforandringer på denne planet, vi alle deler.

I den forbindelse har han oprettet en ny fond til formålet kaldet Bezos Earth Fund. Fonden skal finansiere forskere, aktivister, ngo'er og andre indsatser, der arbejder for at beskytte jorden, skriver Jeff Bezos på Instagram.

Forpligtelsen på ti milliarder dollar udgør ifølge CNN mindre end otte procent af Bezos' anslåede formue.

Tilskuddet til klimaforskningen starter til sommer, lyder det fra Bezos.

Amazon-ejeren har været under pres fra sine medarbejdere for at yde en større indsats over for klimaet.

Ifølge CNN underskrev tusindvis af Amazon-ansatte et brev i maj, hvor de efterspurgte en plan for, hvordan virksomheden skulle reagere på klimaforandringerne.

Flere af de ansatte tog desuden initiativ til en demonstration i september.

Gruppen af ansatte har i en erklæring mandag udtrykt glæde over Bezos' klimatilskud, men de opfordrer samtidig til, at Amazon sætter en stopper for at samarbejde med olie- og gasselskaber.

Jeff Bezos fik titlen som verdens rigeste person i 2018 med en formue på på 160 milliarder dollar. Titlen overtog han fra Bill Gates, der indtil da havde toppet listen de foregående 24 år.

I 2019 måtte Bezos dog vige pladsen for Bill Gates, der igen er verdens rigeste.

Amazon forhandler alt fra elektronik og bøger til babyudstyr og personlig pleje.

Amazon sluttede 2019 stærkt af, og i fjerde kvartal solgte selskabet for 87 milliarder dollar. I danske kroner svarer det til over 590 milliarder.

Det har tidligere vakt opsigt, at Amazon betaler meget lidt i skat.

/ritzau/

Vis dette opslag på Instagram

Today, I’m thrilled to announce I am launching the Bezos Earth Fund.??? ??? Climate change is the biggest threat to our planet. I want to work alongside others both to amplify known ways and to explore new ways of fighting the devastating impact of climate change on this planet we all share. This global initiative will fund scientists, activists, NGOs — any effort that offers a real possibility to help preserve and protect the natural world. We can save Earth. It’s going to take collective action from big companies, small companies, nation states, global organizations, and individuals. ??? ??? I’m committing $10 billion to start and will begin issuing grants this summer. Earth is the one thing we all have in common — let’s protect it, together.??? ??? - Jeff

Et opslag delt af Jeff Bezos (@jeffbezos) den

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Annonce