Annonce
Sydjylland

Ambolten skal finde modtager for 36. gang

Det er en af de mest vedholdende og anerkendte erhvervspriser. Og i år uddeles den for 36. gang. JydskeVestkystens læsere hjælper med ved at indstille kandidater.

Danfoss, Ecco, Lego, men også Hjortkær Maskinfabrik, Frøs Herreds Sparekasse og Tinglev Elementfabrik har fået den. Og det samme har talrige andre virksomheder, store såvel som lidt mindre. Og sidste år vandt Bryggeriet Fuglsang, Haderslev. Vi taler om JydskeVestkystens erhvervspris, Den Gyldne Ambolt, der i år uddeles for 36. gang.

Siden starten i 1985 har en lang, lang stribe af virksomheder modtaget prisen. Og kriterierne har været klar, for som der står i fundats for prisen, så tildeles den en person eller gruppe af personer, der på særlig fremragende vis har udvist virkelyst og taget initiativ i landsdeles erhvervsliv i bred forstand og til gavn og glæde for samfundet.

Frem til og med 1992 kunne prisen tildeles to virksomheder hvert år. Men herefter blev det bestemt, at prisen kun kunne tildeles en modtager hvert år. Og det har holdt ved lige siden.

Prisen uddeles i efteråret og sker efter, at læserne af JydskeVestkysten har indstillet kandidater til prisen. Og her er der fuldstændig frit slag. Store og små virksomheder kan indstilles, kravet er blot, at fundatsens ordlyd kan dække virksomheden. Og det giver hvert år flere hundrede kandidater, som det siden hen er dommerkomiteens opgave at vælge prismodtageren fra. Det sker på et dommermøde, hvor dommerne har fået alle indstillingerne og ud fra disse vælger et ”runners-up”-felt over oplagte kandidater til at modtage prisen. Men kun én kan vinde, og derfor har dommerne den svære opgave at udpege vinderen blandt disse 3-5 virksomheder.

Annonce

Tidligere modtagere

1985: Direktør Sylvest Jensen, SJ Elektronik A/S, Sønderborg.

Fabrikant Karl Toosbuy, Eccolet Sko A/S, Bredebro.

1986: Direktør Steen Kaasgaard, O.S. gruppen, Haderslev.

1987: Fabrikant Elvig Motzkus, Elmo A/S, Højer.

Direktør Carsten Andersen, Sydbank A/S, Aabenraa.

1988: Direktør Kurt Jensen, Frøs Herreds Sparekasse, Rødding.

1989: Direktør Aase Gilling, A/S Jens Gilling, Kolding.

Direktør Peter Holm, BHJ-Holding, Gråsten

1990: Direktør Jens Østerlund, Focon Electronic Systems A/S, Sønderborg.

1991: Direktør Jens Terp-Nielsen, Sækko A/S, Aabenraa.

Direktør Kurt Skov, Blue Water Shipping A/S, Esbjerg.

1992: Fabrikant Ole Flensted, Flensted A/S, Skovlund, Ansager.

Direktør Bent Jensen, Linak A/S, Nordborg.

1993: Fabrikant Bente og Willy Klose Madsen, Føvling Møbelfabrik A/S, Føvling.

1994: Direktørerne Lars Jeppesen, Niels Jeppesen og Birger Hansen, X-Yachts A/S, Haderslev.

1995: Fabrikant Fleming Grunnet, Primo Danmark A/S, Tistrup.

1996: Direktør Erling Pedersen, Nisap Maskinfabrik A/S, Farup, Ribe

1997: Direktør Thomas Bjerrum, Dansani A/S, Haderslev.

1998: Direktør Benny Kristensen, Nordisk Dæk Import, Brørup.

1999: Direktør Flemming Schouboe, LM Glasfiber, Lunderskov.

2000: Direktør Preben Fogtmann, KOFF A/S, Tinglev

2001: Direktør Henning G. Kruse, Esbjerg Oilfield Services A/S.

2002: Direktør Jakob Knudsen, Tinglev Elementfabrik A/S.

2003: Administrerende direktør Preben Bager, HTH Køkkener A/S.

2004: Fabrikschef Jens Viggo Tronborg, Danish Crown, Grindsted.

2005: Administrerende direktør Jørgen Mads Clausen, Danfoss A/S, Nordborg

2006: Direktørerne Line, Henrik og Lasse Meldgaard, Meldgaard-Gruppen A/S, Aabenraa

2007: Direktør Ingrid Sand Simonsen, Hjortkær Maskinfabrik A/S, Hjortkær.

2008: Fabrikant Bjarne Lynddahl, Lynddahl Plast A/S, Ribe.

2009: Direktør Jørgen Nielsen, Cimber Sterling A/S, Sønderborg

2010: Direktør Steen Slaikjær, Hvidbjerg Strand Feriepark A/S, Blåvand

2011: Administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp, Lego A/S, Billund

2012: Administrerende direktør Niels Duedahl, Syd Energi a.m.b.a, Esbjerg

2013: Administrerende direktør Susanne Hessellund, Bel Air Aviation A/S, Esbjerg

2014: Direktør Svend Brodersen, Gram Slot, Gram.

2015: Administrerende direktør Henrik Uhd Christensen, Viking A/S, Esbjerg

2016: Direktør Poul Davidsen, Davidsen Tømmerhandel A/S, Haderslev

2017: Direktør Kjeld Vogt, Granly Gruppen A/S, Esbjerg

2018: Direktørerne Kim og Henning Fuglsang, Fuglsang A/S, Haderslev

Mange dommere

Dommerkomiteen består af organisations- og erhvervsfolk fra regionen. I år består panelet af Ulla Adolf, direktør i Adolf A/S, Varde, Palle Guldager Kristensen, erhvervsdirektør i Danske Bank, finanscenter Jylland Syd i Esbjerg, Brian Lyst, LO-formand i Esbjerg, Billund og Vejen, Birthe Christiansen, direktør Nic. Christiansen Holding i Kolding, Henrik Meldgaard, adm. Direktør, Meldgaard Gruppen i Aabenraa, Keld Pedersen, formand, 3F i Vojens, dir. Kim Fuglsang, Fuglsang A/S i Haderslev, (modtager af prisen i 2018) samt formand for dommerkomitéen, chefredaktør Mads Sandemann, JydskeVestkysten.

Læserne kan indstille kandidater ved at indsende den kupon, der findes i avisen i perioden fra den 22. september til den 15. oktober – eller ganske enkelt sende en mail til ambolt@jv.dk med virksomhedens navn, en begrundelse for at skulle modtage prisen, samt dit navn og din adresse.

Blandt alle de indsendte forslag trækker vi lod om 5 gavekort til JydskeVestkysten Fordele.

Chefredaktør for JydskeVestkysten, Mads Sandemann, er formand for den dommerkomiteen, der skal udpenge vinderen. Komiteen består af i alt otte erhvervsledere. JV arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce