Annonce
Regionalt

Ambolten skal finde modtager for 37. gang

Peter Clausen modtog Den Gyldne Ambolt 2019. Dermed blev han den seneste i rækken til at modtage prisen.
Det er en af de mest vedholdende og anerkendte erhvervspriser. Og i år uddeles den for 37. gang. JydskeVestkystens læsere hjælper ved at indstille kandidater.
Annonce

Danfoss, Ecco, Lego, men også Hjortkær Maskinfabrik, Frøs Herreds Sparekasse og Tinglev Elementfabrik har fået den. Og det samme har talrige andre virksomheder, store såvel som lidt mindre. Og sidste år vandt Peter Clausen, Sønderborg. Vi taler om JydskeVestkystens erhvervspris, Den Gyldne Ambolt, der i år uddeles for 37. gang.

Siden starten i 1985 har en stribe virksomheder modtaget prisen. Og kriterierne har været klare, for som der står i fundats for prisen, så tildeles den en person eller gruppe af personer, der på særlig fremragende vis har udvist virkelyst og taget initiativ i landsdeles erhvervsliv i bred forstand og til gavn og glæde for samfundet.

Frem til og med 1992 kunne prisen tildeles to virksomheder hvert år. Men herefter blev det bestemt, at prisen kun kunne tildeles en modtager hvert år. Og det har holdt ved lige siden.

Annonce

Den svære opgave at vælge

Prisen uddeles i efteråret og sker efter at læsere af JydskeVestkysten har indstillet kandidater til prisen. Og her er der fuldstændig frit slag. Store og små virksomheder kan indstilles, kravet er blot, at fundatsens ordlyd kan dække virksomheden. Og det giver hvert år flere hundrede kandidater, som det siden hen er dommerkomiteens opgave at vælge prismodtageren fra. Det sker på et dommermøde, hvor dommerne har fået alle indstillingerne og ud fra disse vælger et "runners-up"-felt over oplagte kandidater til at modtage prisen. Men kun en kan vinde og derfor har dommerne den svære opgave at udpege vinderen blandt disse 3-5 virksomheder.

Fakta

Læserne kan indstille kandidater ved at indsende den kupon, der findes i avisen i perioden fra den 20. september til den 12. oktober – eller ved at sende en mail til ambolt@jv.dk med virksomhedens navn, en begrundelse for at den skal modtage prisen, samt dit navn og adresse.

Blandt alle de indsendte forslag trækker vi lod om 5 gavekort til JydskeVestkysten Fordele.

Dommerkomiteen består af organisations- og erhvervsfolk fra regionen. I år består panelet af Ulla Adolf, direktør, Adolf A/S, Varde, Palle Guldager Kristensen, erhvervsdirektør, Danske Bank, finanscenter Jylland Syd, Esbjerg, Brian Lyst, LO-formand i Esbjerg, Billund og Vejen, Birthe Christiansen, direktør Nic. Christiansen Holding, Kolding, Henrik Meldgaard, adm. direktør, Meldgaard Gruppen, Aabenraa, Keld Pedersen, formand, 3F, Vojens, direktør Peter Mads Clausen, Bitten & Mads Clausens Fond, Sønderborg, (modtager af prisen i 2019) samt formand for dommerkomitéen, chefredaktør Mads Sandemann, JydskeVestkysten.

Tidligere modtagere af Den Gyldne Ambolt

1985: Direktør Sylvest Jensen, SJ Elektronik A/S, Sønderborg.

Fabrikant Karl Toosbuy, Eccolet Sko A/S, Bredebro.

1986: Direktør Steen Kaasgaard, O.S. gruppen, Haderslev.

1987: Fabrikant Elvig Motzkus, Elmo A/S, Højer.

Direktør Carsten Andersen, Sydbank A/S, Aabenraa.

1988: Direktør Kurt Jensen, Frøs Herreds Sparekasse, Rødding.

1989: Direktør Aase Gilling, A/S Jens Gilling, Kolding.

Direktør Peter Holm, BHJ-Holding, Gråsten.

1990: Direktør Jens Østerlund, Focon Electronic Systems A/S, Sønderborg.

1991: Direktør Jens Terp-Nielsen, Sækko A/S, Aabenraa.

Direktør Kurt Skov, Blue Water Shipping A/S, Esbjerg.

1992: Fabrikant Ole Flensted, Flensted A/S, Skovlund, Ansager.

Direktør Bent Jensen, Linak A/S, Nordborg.

1993: Fabrikant Bente og Willy Klose Madsen, Føvling Møbelfabrik A/S, Føvling.

1994: Direktørerne Lars Jeppesen, Niels Jeppesen og Birger Hansen, X-Yachts A/S, Haderslev.

1995: Fabrikant Fleming Grunnet, Primo Danmark A/S, Tistrup.

1996: Direktør Erling Pedersen, Nisap Maskinfabrik A/S, Farup, Ribe.

1997: Direktør Thomas Bjerrum, Dansani A/S, Haderslev.

1998: Direktør Benny Kristensen, Nordisk Dæk Import, Brørup.

1999: Direktør Flemming Schouboe, LM Glasfiber, Lunderskov.

2000: Direktør Preben Fogtmann, KOFF A/S, Tinglev.

2001: Direktør Henning G. Kruse, Esbjerg Oilfield Services A/S.

2002: Direktør Jakob Knudsen, Tinglev Elementfabrik A/S.

2003: Administrerende direktør Preben Bager, HTH Køkkener A/S.

2004: Fabrikschef Jens Viggo Tronborg, Danish Crown, Grindsted.

2005: Administrerende direktør Jørgen Mads Clausen, Danfoss A/S, Nordborg

2006: Direktørerne Line, Henrik og Lasse Meldgaard, Meldgaard-Gruppen A/S, Aabenraa.

2007: Direktør Ingrid Sand Simonsen, Hjortkær Maskinfabrik A/S, Hjortkær.

2008: Fabrikant Bjarne Lynddahl, Lynddahl Plast A/S, Ribe.

2009: Direktør Jørgen Nielsen, Cimber Sterling A/S, Sønderborg.

2010: Direktør Steen Slaikjær, Hvidbjerg Strand Feriepark A/S, Blåvand.

2011: Administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp, Lego A/S, Billund.

2012: Administrerende direktør Niels Duedahl, Syd Energi a.m.b.a, Esbjerg.

2013: Administrerende direktør Susanne Hessellund, Bel Air Aviation A/S, Esbjerg.

2014: Direktør Svend Brodersen, Gram Slot, Gram.

2015: Administrerende direktør Henrik Uhd Christensen, Viking A/S, Esbjerg.

2016: Direktør Poul Davidsen, Davidsen Tømmerhandel A/S, Haderslev.

2017: Direktør Kjeld Vogt, Granly Gruppen A/S, Esbjerg.

2018: Direktørerne Kim og Henning Fuglsang, Fuglsang A/S, Haderslev.

2019: Formand Peter Mads Clausen, Bitten & Mads Clausens Fond, Sønderborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce