Annonce
Danmark

Ambulancereddere har fået taget deres masker midt i coronakrise: - Vi er bange for at blive smittet

Fællestillidsrepræsentant for redderne i Ambulance Syd, Fritz Kjær, tror ikke på, at de kirurgiske mundbind er lige så sikre for redderne som de masker, de plejer at have i ambulancerne. Arkivfoto: Louise Koustrup
For at spare på masker har ambulancereddere i Syddanmark fået frataget masker i deres ambulancer. De frygter, at de risikerer at blive smittet. Region Syddanmark og Statens Seruminstitut afviser, at der er grund til smittefrygt. Og i nødsituationer må redderne udsætte sig for risikoen, mener regionen.

Coronavirus: Mens de på sygehusene skruer op for indsamling af værnemidler til at polstre sig mod coronasmitte, går det den anden vej i ambulancerne.

I Region Syddanmark har man nemlig valgt at fjerne masker fra ambulancerne i det regionsejede Ambulance Syd, så der er flere masker på sygehusene. Masker, som flere reddere gerne vil bruge til at beskytte sig med hos patienter med vejrtrækningsproblemer, som de frygter er smittet med coronavirus.

Der er tale om FFP3-masker, som beskytter mod virus og bakterier. Maskerne bruges normalt, når ambulancefolk er i kontakt med eksempelvis tuberkulosepatienter eller meningitispatienter. Men for få dage siden blev alle masker fjernet fra ambulancerne, og det skaber frygt og vrede hos ambulanceredderne.

- Det er vores sikkerhed ude i fronten, der pilles ved. Det virker uforståeligt, for vi er nogle af dem, der er tættest på patienterne, siger Fritz Kjær, fællestillidsrepræsentant i Ambulance Syd.

Annonce
Ambulanceredderne Ambulance Syd er uforstående over for, at de ikke længere kan få masker, mens coronavirus spreder sig. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard

Bange for smitte

I stedet er redderne iført kirurgiske mundbind, når de skal hjælpe patienter med vejrtrækningsproblemer. Redderne frygter, at de er udsat for smitte, når de kommer ud til patienterne, for vejrtrækningsproblemer er et symptom på coronasmitte.

- Redderne er selvfølgelig bange for at blive smittet. Vi vil bare gerne gøre som statsministeren siger og passe på os selv, så vi kan passe på dem, der ikke kan tåle corona, siger Fritz Kjær.

Men der er ingen grund til frygt, mener regionen. Redderne er nemlig ikke blevet mere udsat for smitte, end de var, før maskerne blev fjernet fra ambulancerne, mener chefen for ambulanceområdet i Region Syddanmark - præhospitalchef Gitte Jørgensen.

Udover kirurgiske mundbind har redderne beskyttelsesbriller på, når de skal hjælpe folk med vejrtrækningsproblemer. Sektionsleder og hygiejneoverlæge i Statens Seruminstitut Brian Kristensen fortæller til avisen Danmark, at det er tilstrækkeligt for som ambulanceredder at beskytte sig mod coronasmitte.

Gitte Jørgensen fortæller, at maskerne blev fjernet fra ambulancerne, da alt for mange reddere brugte dem, når der ikke var brug for det. Og fordi man forventer at have brug for maskerne på sygehusene, når flere patienter skal have hjælp fra en respirator på grund af coronasmitte.

- Hvis alle deres kollegaer var enige i, at man kun brugte dem, når man anbefaler, at man bruger dem, var det ikke et problem. Men når vi skal lægge flere hundrede ud dagligt, fordi de bruges til noget, de ikke skal bruges til, så er det et problem, siger hun.

Maske kan være nødvendig

Hun fortæller, at ambulancereddere potentielt kun kan have brug for masken, hvis man foretager inhalation - hvor patienten gennem en maske får medicin, og hvor der ved modtryk kan spredes virus.

Ifølge Gitte Jørgensen kan ambulanceredderne holde afstand til patienterne, indtil en lægebil med masker kommer, og lægen afgør, om patienten skal på sygehuset. Ifølge redderne er det dog umuligt at holde afstand til patienter, hvis de akut har brug for at komme til sygehuset og derfor skal med i ambulancen. Og ved patienter med akut brug for hjælp har man ikke tid til at vente på lægebilen.

- De kan give det til patienten i hjemmet, og når de kører i ambulancen, må de slukke for medicinen, og så må patienten klare sig uden i den periode. Og hvis de vurderer, at det ikke kan lade sig gøre, må de vente på lægebilen. Og så må lægebilen vurdere, hvilke opgaver der er vigtigst, siger Gitte Jørgensen.

- Men så risikerer man vel, at patienter ikke får den hjælp, de skal have?

- Så vil de ikke lige få den medicin på det tidspunkt, men de skal nok få en anden medicin så, når de kommer på sygehuset, siger hun.

Ambulanceredderne i Ambulance Syd er frustrerede over, at de ikke kan få lov at have FFP3-masker i ambulancerne. Foto: Colourbox

Kan ende i dødsfald

Selv om både Statens Seruminstitut og Region Syddanmark understreger, at redderne ikke er i større fare for coronasmitte, efter maskerne er fjernet fra ambulancerne, er Fritz Kjær stadig ikke overbevist om reddernes sikkerhed.

Han står fast på, at han ikke tror, det er nok med kirurgiske mundbind i kontakten med patienter, og han mener ikke, redderne har tid til at vente på en lægebil, hvis en patient med vejrtrækningsproblemer har akut brug for at komme på sygehuset.

Han fortæller, at han nøje ville overveje, om han skulle stoppe inhalationen i ambulancen, selv om det ville udsætte ham for potentiel coronasmitte

- Hvis patienten er så syg, at man vurderer, at patienten skal med på hospitalet, må vi af sted og behandle undervejs. Det ville jeg gøre, og så ville jeg udsætte mig selv for smitte, siger Fritz Kjær, der mener, det i sidste ende kan resultere i dødsfald, hvis ambulancereddere stopper inhalationsbehandlingen, mens de kører patienter på sygehuset.

Han forstår heller ikke, hvorfor regionen ikke vil udstyre ambulancerne med enkelte masker til nødsituationer, fordi reddere tidligere har brugt for mange masker.

- Det er noget vrøvl. Hvis det forholder sig sådan, kan man snakke med redderne og få strammet op. De er jo voksne mennesker og har ikke gjort det med ond hensigt.

Kan ikke skaffe masker

Gitte Jørgensen erkender, at det kan være alvorligt for patienterne, hvis man stopper behandlingen i ambulancen.

- I det tilfælde må redderne gøre op med sig selv, om patienten skal dø, eller han risikerer noget, der for dem vil minde om influenza.

- Fritz Kjær forklarer også, at han vil fortsætte behandlingen. Men så vil han være i risiko for at blive smittet?

- De masker er en mangelvare. Vi kan ikke skaffe dem.

- Men hvorfor så ikke snakke med redderne om dem og lade dem have nogle få masker i ambulancerne?

- Det har vi gjort i flere uger. Vi har sendt beskeder og sagt igennem flere uger, at de skal bruge dem på de rigtige tidspunker. De bliver ved med at bruge på forkerte tidspunkter, og maskerne forsvinder fra vores depoter. Og de har fået retninglinjer, der er fagligt forsvarlige, siger hun.

Fritz Kjær kan ikke genkende, at ambulanceredderne i flere uger er blevet gjort opmærksom på, at der bliver brugt for mange masker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce