Annonce
Sport

Amerikaner overtager førstepladsen i golfmajor

Kyle Terada/Ritzau Scanpix
Haotong Li fra Kina formåede ikke at fastholde sin førsteplads på tredje runde af PGA Championship.
Annonce

Den amerikanske golfspiller Dustin Johnson er på førstepladsen i PGA Championship inden søndagens afsluttende 18 huller efter en tredje runde i 65 slag - fem under par.

- Jeg puttede virkelig godt. Det var afgørende, siger Johnson, der præsterede otte birdies lørdag.

I sidste års udgave af turneringen var han tæt at hente sejren, men endte to slag efter vinderen.

Kineseren Haotong Li, som indledte lørdagens spil i spidsen for feltet, faldt tilbage til en 13.-plads efter en runde i tre slag over par.

Dustin Johnson er ni slag under par. Blandt de nærmeste forfølgere er Brooks Koepka, der har vundet majorturneringen de seneste to år, syv slag under.

Skulle Koepka genvinde titlen, bliver han den første spiller siden 1950'erne til at vinde den samme majorturnering tre gange på stribe.

Tiger Woods kan se tilbage på fire sejre i PGA Championship i karrieren, men sandsynligheden for en femte titel er lille. Woods brugte for anden dag i træk to slag over par og faldt yderligere tilbage i stillingen til en delt 59.-plads.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

Forslag til ny bypark byder blandt andet på tobaksplanter, hundeskov og vandhuller med salamandere

Annonce