Annonce
Esbjerg

Amerikanere bag milliardprojektet Tyra i Nordsøen går i betalingsstandning

Amerikanske McDermott, som er hovedleverandør på Totals 21 milliarder kroner dyre genopbygning af Tyra-feltet i Nordsøen, er gået i betalingsstandning. Visualisering: Total
Det amerikanske selskab McDermott, der har en vigtig rolle som hovedentreprenør på levering af de store konstruktioner til det nye Tyra-felt i Nordsøen, er gået i betalingsstandsning. Total-direktør siger, at man er er velforberedte og fortsætter den konstruktive dialog med McDermott, og er optimistiske i forhold til aftalte leverancer.

Esbjerg: McDermott, den amerikanske ingeniør- og entrepenørselskab, der har rollen som hovedentreprenør på olieselskabet Totals 21 milliarder kroner dyre genopbygning af Tyra-feltet i Nordsøen har indgivet begæring om at blive taget under behandling i henhold til den såkaldte kapitel 11 i den amerikanske konkurslov med henblik på at restrukturere virksomheden.

Kapitel 11 er en form for konkurs, der involverer en omorganisering af en virksomheds forretningsforhold, gæld og aktiver og giver virksomheden en nye start.

Flere amerikanske sværvægtere har tidligere været i kapitel 11-behandling, herunder eksempelvis General Motors og United Airlines.

McDermott, som har opbakning fra to tredjedele af kreditorerne til at omstrukturere selskabet og reducere den samlede gæld til 4,6 milliarder dollar, forsikrer selv i en officiel meddelelse, at selskabets projekter fortsætter som planlagt, og at alle leverandører under McDermott kommer til at modtage fuld betaling efter aftale.

Annonce
Med et stort projekt som genopbygningen af Tyra må man forvente udfordringer.

Patrick Gilly, administrerende direktør for Totals aktiviteter i den danske Nordsø

Total er forberedt

Begæringen fra McDermott kommer efter, at den amerikanske virksomhed, som beskrevet i JydskeVestkysten onsdag, har måttet udlicitere produktionen af Tyras brøndhoved- og stigrørsplatformene til konkurrenten Sembcorp Marine Offshore Platforms.

Total har i et stykke tid været klar over, at McDermott så ud til at skulle restrukturere forretningen. Derfor forventer det franske olieselskab ikke, at betalingsstandsningens hos McDermott kommer til at påvirke planen for projektet.

I fjor udvidede Total også sit projekthold på værftet i Indonesien i bestræbelserne på at forbedre tilsynet og støtte arbejdet på værftet.

- Frem mod McDermott’s udmelding om restrukturering har vi arbejdet på at finde løsninger, der kan være med til at begrænse konsekvenserne for Tyra projektet. Med et stort projekt som genopbygningen af Tyra må man forvente udfordringer. Det er usædvanligt, at en hovedleverandør indgiver begæring om at restrukturere virksomheden, men vi er velforberedte og fortsætter den konstruktive dialog med McDermott og er optimistiske i forhold de leverancer, vi har aftalt, oplyser Patrick Gilly, administrerende direktør for Totals aktiviteter i den danske Nordsø, i en skriftlig meddelelse.

Godt undervejs

- Genopbygningen af Tyra feltet er godt undervejs med aktiviteter i den danske Nordsø, i Esbjerg og på værfterne i Spanien, Italien, Singapore og Indonesien. Vores fokus er på at sikre, at de mange parallelle projektaktiviter skrider frem sikkerhedsmæssigt forsvarligt og som planlagt. Den næste store milepæl er nedtagning af de gamle platforme i Nordsøen, fortsætter Gilly.

Total henleder også opmærksomheden på, at en kapitel 11-begæring ikke kan sidestilles med en dansk konkurs, men at der er tale om en speciel del af amerikansk konkurslovgivningen, der har til formål at rekonstruere virksomheden og reorganiserer gæld for at skabe en sund virksomheden.

Total har meddelt, at man fortsat forventer, at Tyra leveres indenfor budget og til tiden i juli 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce