Annonce
Erhverv

Centralbanken i USA sænker renten: Usikker på vejen frem

Leah Millis/Reuters
Den amerikanske centralbank sænker renten på grund af usikkerhed om den internationale økonomi.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sænker sin toneangivende rente med 0,25 procentpoint til et spænd på 1,75 til 2 procent.

Det har centralbankens styrekomité besluttet på et møde onsdag som svar på, hvad centralbanken beskriver som en usikker nær fremtid.

Rentesænkningen var ventet og kan forklares med usikkerheden skabt af handelskrigen mellem Kina og USA, forklarer cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer.

Han noterer, at de mørke skyer i horisonten dog langt fra er den eneste historie om amerikansk økonomi lige nu.

- Selv om krisefrygten er tiltaget, så har vi fået en række positive økonomiske nøgletal fra den amerikanske økonomi på det seneste, skriver han i sin analyse.

Normalt er en rentesænkning en måde for centralbanken at stimulere lysten til at låne penge og foretage investeringer. Derfor bruges det oftest i nedgangstider.

Et tiltag fra centralbanken tager dog tid, før det får effekt ud igennem den amerikanske økonomi.

Derfor er centralbanken fanget mellem en god amerikansk økonomi lige nu, mens udsigterne for den nærmere fremtid ser mere sløje ud.

Internt i centralbanken er der også uenighed om, hvad det rette træk er. Af de ti medlemmer af bankens bestyrelse, som har stemmeret, blev rentesænkningen vedtaget af et flertal på syv ud af ti.

To medlemmer stemte for at holde renten i ro, mens det sidste medlem ville sænke renten yderligere.

Derudover deltog syv andre medlemmer, som ikke havde stemmeret i mødet.

Alle 17 har givet deres mening til kende om, hvordan de ser den nærmeste fremtid. Og her er der mildest talt ikke enighed om vejen frem.

Syv af dem spår, at der kommer endnu en rentesænkning i år. Fem vurderer, at renten forbliver den samme året ud. De sidste fem tror, at centralbanken kommer til at hæve sin toneangivende rente på et tidspunkt inden nytår.

- Det skyldes nok, at amerikansk økonomi i øjeblikket vokser i to forskellige tempi, vurderer senioranalytiker Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank.

- Forbrugsdelen af økonomien, som er klart den vigtigste vækstmotor, klarer sig ganske hæderligt med solid forbrugsvækst og stadig forholdsvis høj forbrugertillid.

- Industridelen af økonomien derimod er under pres fra den globale industrirecession, vi oplever i øjeblikket. Den amerikanske centralbanks hovedpine er, at nedturen i industrien, der også er kommet til USA, måske smitter af på resten af økonomien med tiden.

Det er anden gang i år, at den amerikanske centralbank sænker sin rente. Sænkningerne står i kontrast til sidste år, hvor centralbanken fire gange vedtog rentestigninger.

Siden finanskrisen har centralbanken i alt hævet renten ni gange.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Danmark

I Nordjylland har de flyttet et fyrtårn: Men det er ikke første gang, en fantastisk flytning vækker opsigt

Annonce