Annonce
Esbjerg

Amerikansk skogigant åbner første europæiske flagskibsbutik i City Nord

Amerikanske Skechers åbner en såkaldt superstore i City Nord i Esbjerg. Det er den første butik af sin slags i Europa. PR-foto
Den amerikanske gigant Skechers åbner en helt særlig butik i Esbjerg, som også vil indeholde blandt andet outletvarer og sports- og profiltøj. Butikken, en såkaldt Skechers Superstore, bliver den første i Europa.

Esbjerg: Det fremadstormende amerikanske skomærke Skechers åbner en såkaldt "superstore" i City Nord, nærmere bestemt i lokalet ved siden af Power og Matas, hvor skoforhandleren Tops lukker.

Dermed bliver Esbjerg det første sted i Europa, hvor Skechers åbner en af sine kæmpe superstores. I dag findes de såkaldte Skechers Superstores kun på det allerstørste markeder som det amerikanske, i Kina og i Indien.

Årsagen til, at det amerikanske skomærke, som efterhånden er et af de største i Danmark målt på omsætning, åbner en superstore netop her, er ganske enkelt, at en af Skechers mest succesfulde distributører er lokaliseret i netop Esbjerg. Sports Connection med indehaveren, direktør Peter Jørgensen, i spidsen, har i de seneste mange år oplevet en særdeles opsigtsvækkende vækst i hele Norden, hvilket også er baggrunden for åbningen i City Nord.

Senest har Sports Connection åbnet 14 nye Skechersbutikker i Norden og i Tyskland, hvor de amerikanske ejere har givet Peter Jørgensen lov til at åbne et par butikker, blandt andet i Hamborg. I alt står Sports Connection bag op imod 50 konceptbutikker fordelt i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland, og antallet forventes at stige over de kommende år. Derudover føres Skechers-mærket hos et stærkt netværk af forhandlere indenfor sko – og sportsbranchen i hele Norden.

Sådan ser facaden ud på en typsik Skechers Superstore. Konceptet kommer nu til Esbjerg. PR-foto

Har luret på City Nord

Den kommende Skechers Superstore i Esbjerg bliver for det første betydeligt større end de almindelige butikker, i alt bliver den nye butik på 850 kvadratmeter. Den største Skechersbutik i Danmark er i dag placeret i Danmarks eneste outletcenter ved Ringsted med en størrelse på 350 kvadratmeter.

- Der bliver tale om et stort format af et Skechers-univers med blandt andet en outlet-sektion med udgåede modeller, der bliver også modeller, som ikke findes på det danske marked, og butikken får et profilområde, hvor der også vil være sports- og fritidsbeklædning, ligesom der vil være børnekollektion, golfsko og arbejdssko til for eksempel sundhedssektoren og restaurationsbranchen, fortæller Peter Jørgensen, der mener, at City Nord er det helt rigtige sted at placere en superstore.

- Vi har jo allerede en konceptbutik i Broen Shopping, men dette bliver noget helt andet, og vi har i et stykke tid luret på butikken i City Nord.

Annonce

Tror på Esbjergs detailhandel

Peter Jørgensen og Sports Connection, der er medejer i Team Esbjerg og ligeledes storsponsor indenfor EfB fodbold og ishockey, lægger også vægt på, at han gerne vil vise Skechers frem på hjemmebane.

- For os er det en virkelig stor investering, men vi gør det også, fordi vi tror på Esbjerg som detailhandelsby. Med 41 butikker i Norden og to i Tyskland tror vi på den fysiske butiks berettigelse, siger Peter Jørgensen og sender samtidig et budskab til forbrugerne i disse coronavirus-tider:

- Så jeg håber, at forbrugerne går ud støtter op om detailhandlen, når man er kommet sig over chokket, og forholdene igen normaliseres.

Det er erhvervsmæglerkæden Colliers, som har formidlet lejemålet, der tilhører Pedersen Gruppen. Og der har faktisk ifølge direktør og partner René Neesgaard været indtil flere interesserede.

- Det er, fordi der fortsat er massevis af kunder i dette område, ligesom det er et indkøbsområde med gode og anerkendte butikker som alle bidrager til at give en god oplevelse til kunderne. Det er en lille stærk butiksenklave, fastslår erhvervsmægleren.

Skechers forventer at åbne sin superstore i City Nord i midten af maj.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Restauranter: Drikkepenge...? Dem deles vi da om

Danmark

Lørdagens coronatal: 739 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Blæst og regn stopper ikke en pælesidder: Tre kæmper om 20.000 kroner og det får arrangør til at overveje reglerne

Kolding For abonnenter

Ungt par sælger lejligheden på Frederiksberg og flytter ind i gammelt elektricitetsværk i Sydjylland: - Vi går og niver os i armen

Sydjylland For abonnenter

Blodigt drab i Sønderborg: Offeret rev hår ud af drabsmandens hoved

Varde For abonnenter

Mette er nybagt mor – men det er lige før, kæmpehunden Baby betyder mere

Sydjylland For abonnenter

Ansatte og pårørende råbte op om patientsvigt: Nu retter styrelse mindre kritik af behandlingen på kaosramt psykiatriafdeling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

EfB

Målscorer: Hyballa solgte projektet til mig

Esbjerg

Vi tog pulsen før EfB-kampen: Fansene er delt i to lejre efter EfB-balladen

Danmark

200 buler i bilen og stenslag i håndboldstørrelse: Se video af familie fanget i haglstorm på autobahn

Varde

Jeg får hug: De unge udskammes og dømmes over en kam

Vejen For abonnenter

Den knaldrøde socialdemokrat: Jeg er til politik i øjenhøjde

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Energien var større end kvaliteten

Annonce