Annonce
Sport

Amerikansk speedwaylegende indstiller karrieren

Sportxpress/Ritzau Scanpix

Amerikanske Greg Hancock indstiller speedwaykarrieren, oplyser den firedobbelte verdensmester fredag.

Den amerikanske speedwaykører Greg Hancock indstiller karrieren.

Annonce

Det offentliggjorde den firedobbelte verdensmester fredag via en meddelelse fra FIM Speedway Grand Prix.

Greg Hancock deltog ikke i den seneste udgave af VM-serien i speedway sidste år, da han valgte at støtte sin kræftsyge kone, og det bliver altså ikke til flere løb på højeste niveau for den 49-årige speedwaylegende.

- Jeg har i de seneste 12 måneder haft meget tid til at reflektere over en fantastisk karriere, efter at jeg gik glip af en hel sæson.

- I det seneste år har jeg taget mig af min kone og min familie, og det har på mange måder forandret mit liv, og det har sat mit liv i perspektiv.

- Jeg er glad for de resultater, jeg har opnået, og jeg mener, at det er tid til et nyt kapitel i mit liv. Det er den rette beslutning, uanset hvor vanskeligt det er at træffe beslutningen, siger Greg Hancock.

Greg Hancock blev individuel verdensmester første gang i 1997, og der skulle gå 14 sæsoner, før amerikaneren gentog succesen i 2011. Han blev verdensmester igen i 2014 og 2016.

Han var med, da grandprixserien så dagens lys i 1995, og frem til september 2014 stillede han op i samtlige 177 løb.

I alt deltog Greg Hancock i 218-grandprixer og scorede i alt 2655 point i 1248 heats, hvilket er rekord.

Greg Hancock er i besiddelse af to yderligere rekorder i VM-serien, da han har vundet flest heats og har kørt flest finaler.

I alt blev det 455 gange til sejre i et heat, og han var med i 92 grandprixfinaler og er noteret for 21-grandprix-sejre.

Tre af VM-titlerne blev sikret, efter at Greg Hancock var fyldt 40 år, og han er dermed også den ældste verdensmester nogensinde.

Greg Hancock forventer at bevare sin tilknytning til sporten.

- Jeg har planer, som gør, at jeg bevarer en tæt tilknytning til sporten, og det vil vise sig i de kommende uger, lyder det fra Hancock.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce