Annonce
Udland

Amnesty beder hele verden om at hjælpe fængslet dansker

Dennis Christensen under retssagen 6. februar.

46-årige Dennis Christensen fik i februar seks års fængsel for at praktisere som Jehovas Vidne i Rusland.

Amnesty International opfordrer alle til at lægge pres på Rusland for at løslade danske Dennis Christensen.

Det siger Amnesty Danmarks generalsekretær, Trine Christensen.

Dennis Christensen blev i starten af februar dømt for at have praktiseret som Jehovas Vidne i Rusland, hvilket er ulovligt.

Her modtog den 46-årige dansker en dom på seks års fængsel.

- Vi vurderer, at ved at sætte ind, kan vi gøre en forskel. Så kan vi få nedbragt straffen på seks års fængsel for at praktisere sin religion, som alle skal have lov til, siger Trine Christensen.

Den 46-årige dansker har siddet fængslet, siden han i maj 2017 blev anholdt under en bibellæsning i Orjol, der ligger 400 kilometer syd for Moskva.

Anholdelsen skete en måned efter, at den russiske højesteret havde indført et forbud mod Jehovas Vidner.

Det betyder, at trossamfundet står på samme liste som nynazister, skinheads og terrorsympatisører.

Trine Christensen mener, at der en god chance for, at Rusland vil ombestemme sig.

- Vi ved, at maksimalt pres fra borgere, FN, EU eller regeringer kan skabe et pres på de russiske myndigheder.

- Det kan mindske en uretfærdig straf, og så er det målet at få Christensen fri og få ekstremisme-loven revideret, så den ikke bruges mod folk, der blot udøver sin religion, siger Trine Christensen.

Amnesty laver omkring 300 globale aktioner årligt.

Det er en af det første gange, at organisationen gør det for at redde en dansker.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce