Annonce
Indland

Amnesty fokuserer på forfølgelse af LGBT-personer under Pride

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tirsdag skydes festen i gang ved Copenhagen Pride. I mange lande er paraderne ifølge Amnesty stadig dyb alvor.

Der er lagt op til fest i gaden, når tusindvis af LGBT-personer i regnbuefarver tirsdag indleder årets udgave af mangfoldighedsfestivalen Copenhagen Pride Week.

Men for rigtig mange LGBT-personer over hele verden er det at kunne deltage i en fredelig Pride langt fra en selvfølge.

Det er en af grundene til, at Amnesty International igen i år deltager på festivalen.

- Amnesty deltager i år under sloganet "love is not a crime", fordi vi sætter fokus på, hvordan mennesker og organisationer over hele verden kriminaliseres og diskrimineres, fordi de er LGBT-personer.

Det siger Helle Jacobsen, der er programleder ved Amnesty.

Organisationen vil i år sætte særligt fokus på en række lande, hvor kampen for at kunne gå med i en Pride-parade også er en kamp for at få lov til at leve som den, man er - uden frygt for diskrimination og overgreb.

Til det formål har organisationen inviteret to LGBT-personer fra henholdsvis Uganda og Tyrkiet.

- Det er begge lande, hvor det er svært at være LGBT-person. Og begge steder forsøger staten i høj grad at begrænse rettigheder på forskellige måder, siger Helle Jacobsen og tilføjer:

- Vi har inviteret dem for at fortælle om situationen, men også for at give dem muligheden for at gå med i en Pride-parade uden at skulle være bekymret for nogen repressalier.

Ifølge Amnesty har Pride i mange år været afgørende for kampen imod homofobi og transfobi.

De har ifølge organisationen været med til at sende et signal om, at ingen skal finde sig i at blive diskrimineret på grund af deres seksualitet eller identitet.

Og mens rettighederne for LGBT-personer er under pres i mange lande, så er der ifølge Amnesty også stadig ting at kæmpe for i Danmark.

- I øjeblikket er der debat om at ændre reglerne for juridisk kønsskifte, så også børn og unge under 18 kan skifte cpr-nummer og navn. Det er glædeligt, at der tegner sig et flertal, da det er en menneskeret at kunne definere sin egen kønsidentitet, siger Helle Jacobsen.

Copenhagen Pride løber over de næste fem dage og afsluttes med den store Pride-parade lørdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Annonce