Annonce
Udland

Amnesty frygter for menneskeret med Sisi som afrikansk formand

Egyptens præsident, Abdel Fattah el-Sisi, ved topmødet i Den Afrikanske Union (AU) søndag.

Egypten har søndag overtaget formandskabet i Den Afrikanske Union. Det vækker bekymring hos Amnesty.

Menneskerettighederne kan blive sendt længere ud på et sidespor, efter at den egyptiske præsident, Abdel Fattah al-Sisi, søndag blev valgt som ny formand for Den Afrikanske Union (AU).

Det frygter menneskerettighedsgruppen Amnesty International.

I sin tale, efter at han var blevet valgt, sagde Sisi, at han som formand vil fokusere på sikkerheden og kampen mod terrorisme på det afrikanske kontinent.

Men Amnesty International frygter, at den egyptiske præsidents formandskab kan undergrave AU's menneskeretsmekanismer.

- I sin tid ved magten har præsident Abdel Fattah al-Sisi vist en chokerende foragt for menneskerettighederne. Under hans ledelse har landet gennemgået en katastrofal forringelse inden for rettigheder og friheder, siger Najia Bounaim, som er Amnestys kampagnedirektør for Nordafrika.

Hun tilføjer, at der er "reel frygt for", om Sisis formandskab kan skade uafhængigheden i det regionale menneskeretsarbejde og samarbejdet med civilsamfundet.

Ifølge Amnesty har Egypten siden 2015 stået bag et vedvarende angreb mod Den Afrikanske Kommission for Menneskerettigheder og Borgerrettigheder (ACHPR), der overvåger menneskerettighedssituationen i de afrikanske lande.

- Snesevis af sager om alvorlige menneskeretskrænkelser er blevet indledt mod Egypten i ACHPR, lyder det fra Amnestys kampagnedirektør.

Præsident Sisi afløser Rwandas præsident, Paul Kagame, der i det seneste år har siddet på formandspost, der går på skift mellem medlemslandene.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce