Annonce
Udland

Amnesty: Mindst 106 er dræbt under demonstrationer i Iran

-/Ritzau Scanpix
Efter protester i Iran ses "uhyggeligt mønster af drab begået af iranske sikkerhedsstyrker", siger Amnesty.

Mindst 106 mennesker er dræbt i de demonstrationer, der brød ud flere steder i Iran i sidste uge.

Det siger Amnesty International i en meddelelse tirsdag.

Videomateriale, øjenvidneberetninger og oplysninger fra menneskeretsaktivister viser tilsammen "et uhyggeligt mønster af overlagt drab begået af de iranske sikkerhedsstyrker", skriver Amnesty International.

Dødstallet kan være endnu højere, tilføjer menneskeretsorganisationen. Ifølge nogle meldinger kan op mod 200 mennesker være blevet dræbt.

Statslige medier i Iran har kun skrevet om nogle få dødsofre.

Højtstående regeringsrepræsentanter, herunder også landets øverste leder, ayatollah Ali Khamanei, har beskrevet demonstranterne som "skurke" og givet sikkerhedsstyrkerne grønt lys til at sætte hårdt ind mod protesterne, skriver Amnesty.

- Myndighederne må omgående stoppe denne brutale og dødelige undertrykkelse og vise respekt for menneskeliv, siger Philip Luther, der er Amnestys research- og advocacydirektør for Mellemøsten og Nordafrika.

Øjenvidneberetninger og videoer viser, at snigskytter i nogle tilfælde har skudt mod menneskemængder fra hustage. Et enkelt sted er skuddene kommet fra en helikopter.

Søndag meddelte iranske myndigheder, at over 1000 mennesker var anholdt for at have deltaget i demonstrationerne. Amnesty frygter, at nogle af de anholdte kan blive udsat for tortur.

I flere iranske byer gik folk fredag på gaden for at vise deres modstand mod regeringens beslutning om at forhøje priserne på benzin og rationere en række varer i det sanktionsramte land.

Demonstrationerne begyndte få timer efter, at myndighederne oplyste, at prisen på benzin sættes op med 50 procent for de første 60 liter og med 300 procent for alt derover per måned.

De mindst 106 mennesker, der ifølge Amnesty har mistet livet under demonstrationerne, fordeler sig på 21 byer rundt omkring i Iran.

/ritzau/

Annonce
Læs Amnesty Internationals meddelelse her
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce