Annonce
Indland

Analyse: De rigeste danskere er blevet rigere

Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Danmark ligner ikke længere det øvrige Skandinavien, når det gælder indkomsten hos den rigeste procent.

De rigeste danskere - den ene procent, der tjener mest - havde i begyndelsen af 1990'erne en andel af danskernes samlede indkomst på omkring syv procent.

Men den er nu steget til 11 procent af den samlede indkomst. Det viser en analyse fra tænketanken Kraka i samarbejde med konsulentvirksomheden Deloitte. Det skriver Jyllands-Posten.

Dermed er Danmark stukket af fra det øvrige Skandinavien, hvor den rigeste procent i både Norge og Sverige ligger på omkring otte procent af de samlede indkomster.

Danmark ligger nu på niveau med et land som England.

Professor Kasper Lippert-Rasmussen, der forsker i ulighed ved Aarhus Universitet, advarer om udviklingen.

- Vil man gerne have et retfærdigt samfund, er der grund til at være alarmeret, siger han til Jyllands-Posten.

Udviklingen er accelereret siden finanskrisen, og den er drevet af højere toplønninger og øget formueindkomst, vurderer Kraka.

Fungerende politisk ordfører Peter Hummelgaard (S) kalder udviklingen stærkt bekymrende.

- Det er en udvikling, som de fleste nok desværre godt kan genkende. Det handler ikke om misundelse, men om retfærdighed og rimelighed og om sammenhængskraften. Et lige samfund er også et mere stabilt samfund, siger han til Jyllands-Posten.

Socialdemokratiet vil bremse udviklingen ved at begrænse fradragsmulighederne for lønninger på over ti millioner kroner og indføre højere skat på store formueindkomster.

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser, at der er grund til bekymring.

- Der er selvfølgelig en grænse for, hvor ulige et samfund kan være. Men jeg synes ikke, at Danmark er der. Vi skal ikke bekæmpe rigdom – men fattigdom, siger han til Jyllands-Posten.

Tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der arbejder for arbejder for at fremme social retfærdighed, er bekymret over udviklingen.

- Det er en meget uheldig udvikling. Og det er i høj grad uheldigt, fordi det er politiske beslutninger, der har gjort, at de er blevet rigere.

- Det er ikke noget, der er kommet som følge af ny teknologi eller globalisering, siger Lars Andersen, direktør i tænketanken, til Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Landsby er klar til at redde liv

Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce