Annonce
Erhverv

Analyse: Det er ikke kun robotterne, der vinder

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

For ti år siden var det nærmest hverdagskost med nyheder om virksomheder, der lukkede produktion i Danmark for at rykke til udlandet.

Kun produktionen, vel at mærke. Udviklingsafdelingen og funktionærerne på kontorerne kunne blive siddende, mens fabrikshallen blev rømmet og efterladt med et ”til salg”-skilt. Derfor er det en interessant iagttagelse, at udviklingen er vendt.

17.000 nye job i industrien siden 2013 er et pænt tal, men det drukner nemt, når de seneste års opsving generelt har skabt et par hundredetusinde nye job i Danmark.

Det interessante er, at tilgangen af nye industrijob virker stabil og dermed afbryder den tendens, der ellers har været ret konstant igennem mange årtier, hvor både landbrug og industri har konkurreret om at tabe flest arbejdspladser.

Det stabile består i, at den gennemsnitlige industriarbejder i dag er langt mere produktiv end tidligere. I stedet for at stå manuelt og fodre en maskine, der bøjer jern, kan den samme medarbejder nu bruge dagen på at overvåge en stribe robotter, der udfører det samme arbejde langt hurtigere.

Automatiseringen har for alvor ramt alle størrelser af industrivirksomheder og sikret, at man kan levere til en konkurrencedygtig pris. For kunden udløser det en masse fordele sammenlignet med at bruge en underleverandør i Kina - herunder den fysiske nærhed, der gør det noget nemmere at håndtere et akut problem.

Vi sælger varer i den øvre ende af prisskalaen, og det kan vi tillade os, fordi vi har forstand på kvalitet, design, bæredygtighed og alt det andet, der optager kræsne kunder.

Det har skabt et momentum, der er så stort, at det ikke kun er robotterne, der vinder på denne omstilling. Fordi der bruges færre menneske-minutter pr. vare, strømmer det nu ind med så mange ordrer, at der er behov for flere hænder.

Men det er ikke kun robotter, der har vendt kajakken for industrivirksomhederne. De rammevilkår, som udstikkes af politikerne, har også gavnet industrien.

En forhadt PSO-afgift, der i mange år pressede millioner af kroner ud af strømforbrugende virksomheder, blev i 2016 kendt ulovlig af EU, og det løfter store byrder af industrien.

Samtidig har indsatsen med at skubbe flere mennesker ud på arbejdsmarkedet gjort det nemmere at skaffe de folk, der skal betjene maskiner og robotter på fabriksgulvene.

En sidste pointe er, at industrijob altid trækker mere med sig. Øget produktion skaber efterspørgsel i servicebranchen, transportsektoren og efter flere af de førnævnte funktionærer på kontorerne.

Den store prøve kommer, når de seneste års opsving stopper. Vi får sikkert en større eller mindre økonomisk krise, der kan være udløst af præsident Trumps handelskrige, briternes udtræden af EU, vækstkrise i Kina osv. Det vil ikke undgå at ramme den danske industri, og så vil det vise sig, om den nyvundne konkurrencekraft kan forpurre et alvorligt knæk i beskæftigelseskurven.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce