Annonce
Danmark

Analyse: Det skal gå endnu værre for Venstre, hvis kommunalvalget skal blive den ultimative katastrofe

Kasper Løvkvist, politisk reporter, Avisen Danmark


1. Venstre får et skidt valg, men næppe så skidt

  1. Venstre får et skidt valg, men næppe så skidt  

Venstre har alle grunde i verden til at frygte det kommende kommunalvalg - og der er det selvfølgelig langtfra hjælpsomt, at Avisen Danmark i dag kan bringe en måling, der viser, at partiet står til at miste næsten af halvdelen af sin opbakning ved kommunalvalget.

Det kommer til at gå skidt for partiet- medmindre dansk politik slår et helt uventet sving - og det kan ikke andet end slå faretruende revner i Jakob Ellemann-Jensens magtfundament. Få ude i kommuneforeningerne vil være sene til at sende ansvaret for nederlaget videre til ham. Og få i folketingsgruppen vil være villige til at tage deres del af ansvaret for formandens skyld.

Det bliver noget møg, og potentialet for internt kaos er kolossalt.

Men. Det er altså først 16. november, borgerne skal fælde dom over deres lokalpolitikere. Den dato fylder meget på Christiansborg - ikke mindst fordi det faktisk er en mulighed for regeringen at udskrive folketingsvalg sammen med kommunalvalget og dermed høste den gevinst, landsmålingerne vifter Mette Frederiksen om næsen.

Til gengæld fylder den ikke en døjt for den almindelige vælger endnu. Så når deltagerne i meningsmålingen bragt her i Avisen Danmark er blevet spurgt til kommunalvalget i samme omgang, som de har skullet tage stilling til landspolitik, vil det sidste naturligt have smittet af på det første.

Når først vælgerne står i boksen i november, ved langt de fleste godt, det ikke er Ellemann og Christiansborg-Venstre, de skal vurdere, men deres lokale kvinde, mand, udvalgsformand, borgmester. Hende, der gik forrest i sommerens middelalderoptog gennem byens gågade, ham, der tændte juletræet på torvet. De politikere, der hilser, når de kommer ud fra ostehandleren.

Her står Venstre sammen med Socialdemokratiet stærkest af alle. Organisationerne er velsmurte og erfarne og kender deres lokalområder. Derfor kan det gå rivende galt alligevel, men bunden ligger højere end på Christiansborg, hvor ingen endnu kender Venstre-krisens dybde for alvor.

Grafik: Mikkel Petersen

  2. Nye Borgerlige får et godt valg, men næppe så godt  

Det bliver tæt på umuligt for Nye Borgerlige at score den store kommunalvalgsejr, som målingen fra Electica kan give NB vilde drømme om - at gå fra under én procent til næsten 10.

Bare opgaven med at finde tilstrækkeligt mange kandidater, som både vil og ikke mindst kan, er absurd vanskelig. DF har 25 år på bagen og er stadig ikke i nærheden af at få fodfæste kommunalt. Det siger alt om, hvor meget større opgaven ved at blive et kommunalparti end et landsparti er.

Et nyt parti har udtalt behov for ultrastram topstyring. Det er let at gennemføre på Christiansborg - ikke mindst med en folketingsgruppe på blot fire mandater som Nye Borgerlige. Kommunalt er det i alle partier, men særligt i nye, en opgave, som kan tage pippet fra enhver partileder.

Det kræver en stærk kvinde eller mand med latent trang til at udleve sin indre bøddel som partisekretær for eksempel - en sådan har ikke materialiseret sig i Nye Borgerlige endnu.

Det er altså først 16. november, borgerne skal fælde dom over deres lokalpolitikere. Den dato fylder meget på Christiansborg. Til gengæld fylder den ikke en døjt for den almindelige vælger endnu.

Fra analysen

  3. DF kan til gengæld godt forberede sig på det værste  

Kommunalvalgsmålingen fra Electica er nådig ved Dansk Folkeparti. En tilbagegang fra fra 8,8 til 7,1 skal DF være lykkelig for. For Kristian Thulesen Dahl vil det nærmest være at betragte som en sejr, der kan holde kræfterne, der vil vælte ham som formand, fra døren lidt endnu.

Partiet har allerede blødt kommunalbestyrelsesmedlemmer ude omkring i kommuner i en grad, så det formentlig overgår tilbagegangen i øjebliksbilledet. DF'ere er blevet løsgængere, Nye Borgerlige, Konservative, eller hvad de nu har fundet på.

Det er slet ikke usandsynligt, at Dansk Folkeparti kommer til at opleve virkeligheden som værre end målingerne. At partiet kommer til at miste fodfæstet i dele af landet og helt ryge ud af en række kommunalbestyrelser.

Det lever den enkelte kommune såmænd nok med. Og om man lige er i denne eller hin kommune, er heller ikke i sig selv afgørende for DF, der stadig lever på 25. år med at være primært et folketingsparti. Den egentlig katastrofe vil være manglen på tilgang af nyt blod. At partiets rekrutteringsbase af nye talenter skrumper yderligere - den er ikke imponerende i forvejen, hvilket er et af de mere oversete elementer i den interne kritik af partiets ledelse. Og så kommer der mindre benzin på den motor, som burde drive partiet fremad og opad fra det dynd, det hænger i nu.

Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Nedgravet lig fundet i kolonihaveområde og tre personer fængslet: Det ved vi om den uhyggelige drabssag

Esbjerg For abonnenter

Thomas' fingre var smeltet ind til senerne, men nu har han sagt farvel til førtidspension: Jeg vil hellere arbejde i mit eget firma

Varde For abonnenter

Chokeret Julie tog sig af dement kvinde, der gik forvirret rundt i midtbyen og ledte efter kørelejlighed til grænsen: - Jeg fik at vide, at jeg bare skulle lade hende gå

Kultur For abonnenter

Duran Duran kæmpede forgæves mod festivalkulden: Simon Le Bon kunne tø sin stemme op men ikke publikum

For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Kolding

Henrik fandt 43-årig formodet drabsoffer gennembanket kort før han forsvandt: - Der må være nogle, der har været meget sure på ham

Kolding For abonnenter

Efter drabet på 22-årig kvinde: Nu vil Kate bare gerne væk fra stoffer og utryghed på Violvej

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Klimakamp ved køledisken: Klimamærker guider Kvicklys kunder til mere klimavenlige indkøb

Sydjylland

André gav sin mobber et knæ i ansigtet: Blev første gang smidt ud af skolen i 3. klasse - nu vil han lægge årti med vold og stoffer bag sig

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Billund

Barn kørt ned af bil: 72-årig kvinde overså formentlig sin vigepligt

Aabenraa For abonnenter

Pia og hele byen knokler for kæmpe gul Tour-fest: Nu skal landsby på verdenskortet

Kolding

Dreng med autisme tog fra Gentofte til Kolding for at komme i praktik: Her ville firma godt give Noah en praktikplads

Annonce