Annonce
Indland

Analyse: En fælles kronik gør ikke et fællesskab

Thomas Funding, politisk redaktør på avisen Danmark. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Det var meningen, det skulle sende et signal om fællesskab, da samtlige partiledere i blå blok gik sammen og skrev en kronik. Men det ender lidt med at få den modsatte effekt. Partierne i blå blok kæmper hver for sig.
Annonce

Det er lige nu umuligt at være opposition i Danmark. Corona-epidemien levner stort set kun plads til Socialdemokratiet, og alle partier lige fra Nye Borgerlige til Venstre har svært ved at finde en rolle at spille.

Frustrationen i blå blok er derfor også stor. Hvor Mette Frederiksen kan notere sig stor fremgang i meningsmålingerne, må de fleste blå partiledere se vælgerne sive fra deres respektive partier.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Den fælles frustration har bragt de blå partier en smule sammen.

Det kunne man læse produktet af i Berlingske i denne uge, hvor samtlige partiledere havde sat deres navn på en fælles kronik. I sig selv et potent signal, og det gav da også de medieopmærksomhedshungrende politikere en dag i spotlyset.

Men så heller ikke mere. Der sidder mange skarpvinklende journalister derude, og det lykkedes ingen at vride en eneste nyhed ud af indholdet i kronikken. Altså ud over at det var lykkedes de blå partier at skrive en fælles kronik.

Det var da også langt hen ad vejen banaliteter, partilederne havde nedfældet på skrift. Pengene skal tjenes, før de kan bruges, ikke flere byrder til erhvervslivet og tryghed om danskernes privatøkonomi var slagnumrene.

Komfortzone-politik hvor ingen behøver at gå på kompromis, og hvor det derfor heller ikke rigtig bliver interessant. Det er så at sige laveste fællesnævner, der er har været styrende. Kronikken var det, man kunne blive enige om.

Man skal derfor også passe på at med at lægge for meget i symbolikken i at se partiledernes navne side og side. Det er ikke forvarslet på den store borgerlige forbrødring.

Snarere tværtimod kan man sige. Det er således næsten i sig selv en historie, at kronikken er så tynd, som den er. Er det udtryk for, hvad fællesmængden er i den borgerlige familie, er det et åbenlyst problem.

Det vidner i så fald om det modsatte af sammenhold. Det giver et indtryk af en række blå partier, der er meget lidt villige til at strække sig mod hinanden i bestræbelserne på at udgøre en fælles enhed og dermed en slagkraftig opposition.

Årsagen til dette skal findes to steder.

For det første er tiltroen til Jakob Ellemann Jensen chancer ved det kommende folketingsvalg meget lille i blå blok. Spørger man rundt i partierne, er der meget få, der tror på, at han kan vippe Mette Frederiksen af pinden næste gang.

Den erkendelse har en negativ indvirkning på sammenholdet i blå blok. Det er ligesom i fodbold. Mister spillerne troen på, at holdet kan vinde kampen, falder kollektivet ofte fra hinanden, og individualisterne begynder på egoistiske soloaktioner. I blå blok ser man det ved, at partierne tænker mere på at optimere eget valgresultat end at bidrage til blokkens muligheder for at vinde valget.

Dette forstærkes desuden af, at flere af blå bloks partier er ude i en form for overlevelseskamp. Nye Borgerlige og Liberal Alliance balancerer på spærregrænsen og har derfor kun fokus på at klare skærene ved næste valg. Alt andet er sekundært.

Dansk Folkeparti er ikke ved at ryge ud af Folketinget, men er alligevel i krise, og skal Kristian Thulesen Dahls position som formand ikke for alvor trues, skal han have vendt udviklingen. Han har derfor ikke råd til at tage hensyn til andre i blå blok.

Slutteligt er der Det Konservative Folkeparti. Dem går det egentlig fornuftigt for, men mer’ vil have mer’, og Søren Papes tropper går benhårdt efter at få partiet løftet til fordums styrkeniveau.

Bundlinjen er med andre ord, at man har Venstre, der prøver at holde sammen på stumperne, men de kommer til kort, fordi de fire andre partier af forskellige årsager kører deres eget løb. Alle prøver at vokse, og for mange af partiernes vedkommende er der kun et sted at hente stemmerne: Ved de andre i den blå familie.

En ualmindelig dårlig nyhed for Jakob Ellemann Jensen og en tilsvarende god for Mette Frederiksen. En samspilsramt blå blok giver hende nogle potentielt spændende parlamentariske manøvremuligheder.

Kører hun fast i sit eget parlamentariske flertal, når der det kommende år skal forhandles vækstpakker, klimahandlingsplaner og finanslov, og er Venstre for besværlige, kan det åbne op for nye interessante flertalskonstellationer, hvor Dansk Folkeparti eller de konservative pludselig kan komme i centrum.

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Venstre har hele vejen igennem sagt, at vi vil fordoble rammen. Vi ønsker at prioritere varme hænder, for eksempel flere ergoterapeuter på plejehjemmene, og bekæmpe ensomhed og styrke indsatsen for demensramte familier.

Venstre valgte som det eneste parti at stå udenfor en aftale, der skal hjælpe ældre komme bedre igennem corona-nedlukningen. Det forklarede partiets sundhedsordfører Jane Heitmann til Altinget.

- Jeg synes, det er meget bekymrende, at man midt i en sundhedskrise vælger at overhøre myndighedernes advarsler. Vi vil alle sammen gerne have en normal hverdag igen, og vi er i gang med at tage skridt i den retning.

Simon Kollerup reagerede kraftigt overfor Ritzau, da det blev kendt, at Ikea havde tænkt sig at genåbne deres butikker. Ikea har aldrig været pålagt at lukke, men valgte i starten af epidemien af egen fri vilje at gøre det.

- Jeg har ikke noget behov eller ønske om at udskamme nogen. Jeg har som erhvervsminister intet behov for at skulle være en, der udskammer.

Det var noget andre toner, der kom fra Simon Kollerup til DR, nogle dage efter hans først kommentar om Ikeas genåbning. Det skete efter, at en lang række borgerlige politikere og erhvervsfolk havde kritiseret ministeren.

- Det er som om, man har ramt en mur med 120 km/t, men man slingrer videre, uden man egentlig har taget nogle ret grundlæggende ting til revision.

Den tidligere europaparlamentariker for Dansk Folkeparti, Anders Vistisen, skyder med skarpt i avisen Danmark, hvor han kritisere sit partis ledelse for ikke at have en klar strategi for håndteringen af de to nye højrefløjspartier Nye Borgerlige og Stram Kurs.

- Venstre har hele vejen igennem sagt, at vi vil fordoble rammen. Vi ønsker at prioritere varme hænder, for eksempel flere ergoterapeuter på plejehjemmene, og bekæmpe ensomhed og styrke indsatsen for demensramte familier.Venstre valgte som det eneste parti at stå udenfor en aftale, der skal hjælpe ældre komme bedre igennem corona-nedlukningen. Det forklarede partiets sundhedsordfører Jane Heitmann til Altinget. Foto: Carsten Bundgaard
- Jeg synes, det er meget bekymrende, at man midt i en sundhedskrise vælger at overhøre myndighedernes advarsler. Vi vil alle sammen gerne have en normal hverdag igen, og vi er i gang med at tage skridt i den retning.Simon Kollerup reagerede kraftigt overfor Ritzau, da det blev kendt, at Ikea havde tænkt sig at genåbne deres butikker. Ikea har aldrig været pålagt at lukke, men valgte i starten af epidemien af egen fri vilje at gøre det. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
- Det er som om, man har ramt en mur med 120 km/t, men man slingrer videre, uden man egentlig har taget nogle ret grundlæggende ting til revision.Den tidligere europaparlamentariker for Dansk Folkeparti, Anders Vistisen, skyder med skarpt i avisen Danmark, hvor han kritisere sit partis ledelse for ikke at have en klar strategi for håndteringen af de to nye højrefløjspartier Nye Borgerlige og Stram Kurs. Foto: Cecilie Dahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Nu kan du få dit kørekort på mobilen

Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Annonce