Annonce
Erhverv

Analyse: Europas anden Marshall-hjælp kommer nu

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Marshall-planen efter Anden Verdenskrig skulle sikre en hurtig, økonomisk genopretning i Europa, og nu kopierer man modellen for at slippe hurtigt ud af efterdønningerne fra coronapandemien.

Et svimlende beløb på 750 milliarder euro - næsten 6.000 milliarder kroner - pumpes ud i europæisk økonomi frem mod 2026 med et enkelt formål: At forhindre en mangeårig lavkonjunktur med små og store virksomheder, der aldrig får krabbet sig videre efter den kæberasler, som coronanedlukningerne har medført.

EU-politikerne har sammen med EU-landenes finansministre truffet to valg: For det første tilgodeses Sydeuropa massivt, fordi arbejdsløsheden og tabet af bruttonationalprodukt er klart størst i lande som Italien, Spanien og Frankrig.

Annonce

For det andet skal de mange penge skubbe Europa i den rigtige retning, og derfor skal milliarderne især øremærkes til grøn omstilling, digitalisering og sundhed.

12 lande har i løbet af sommeren fået godkendt deres nationale genopretningsplaner af EU’s Ministerråd, herunder Danmark, og de første penge er lige på trapperne.

Op mod 100 milliarder euro vil allerede i de kommende måneder dukke op i de enkelte lande, for i dette tilfælde vil EU ikke acceptere, hvis mærkesagen - genrejsningen af europæisk økonomi - strander i gammeldags bureaukrati.

Det er godt nyt for danske virksomheder, men pengene kommer ikke automatisk rullende ind på europaller. I vanlig EU-stil er der opstillet en række betingelser, som gør det svært at navigere i genopretningsplanen.

Men med lidt omhu vil både store kæmper som Danfoss og Grundfos og hele underskoven af danske industri- og rådgivningsvirksomheder kunne hente store lunser af hjælpepakken hjem.

Tag blot Italien, som har en stor og avanceret industri, der selvfølgelig vil strække sig langt for at få fat i EU-pengene. Men projekterne skal gennemføres så hurtigt, at de får brug for underleverandører, hvor danske specialister står stærkt.

Det handler blot om at opdage mulighederne i tide, for det er ikke nemt at overvåge alle udbud i alle italienske regioner. Udfordringen har for længst fået Udenrigsministeriet til at styrke ambassaderne i en række EU-lande med eksportrådgivere, der kan hjælpe dansk erhvervsliv.

Den største risiko? At danske virksomheder, hvoraf hovedparten for længst har lagt coronakrisen bag sig, allerede har så travlt, at de ikke har tid til at samle guldet op.


Det er godt nyt for danske virksomheder, men pengene kommer ikke automatisk rullende ind på europaller. I vanlig EU-stil er der opstillet en række betingelser, som gør det svært at navigere i genopretningsplanen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Ewii får dobbelt så mange henvendelser om elpriser som for en måned siden - men få vil have fif til at sænke forbruget

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Byrådsmedlem dømt for at forfølge og chikanere fem kommunalt ansatte

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Aabenraa For abonnenter

Serietyv afsløret af DNA-spor: Har været i gang i otte år - nu anklages han for 29 nye forbrydelser

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Esbjerg For abonnenter

Katrine flyttede fra København og hjem til 'ghettoen': - Selvfølgelig er her mennesker, der ryger tjald og kører hurtigt på knallert, men her er også mange gode hjerter

Kolding

Nyt testcenter er åbnet i Kolding: Håber at ventetider vil falde med en halv time

Kolding

Coronasmitte i Kolding er nu over kritisk grænse: Se hvilke tiltag der bliver sat i værk

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

EfB For abonnenter

EfB brændte straffe efter to minutter og tabte 2-0 i Hvidovre: Elendig afslutning på elendigt efterår

Kultur

Så er stor lysfestival åbnet: Se de spektakulære billeder

Annonce