Annonce
Erhverv

Analyse: Nu snurrer alle tandhjul for virksomhederne

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Da hele striben af partiledere og finansminister Nicolai Wammen stillede sig frem torsdag formiddag, blev der skrevet historie. Sammen havde det politiske Danmark strikket en nærmest ubegrænset hjælpepakke sammen til erhvervslivet, og det ser faktisk ud til, at den vil virke.

Coronavirussen har næppe toppet i Danmark, så alle prognoser - også for de økonomiske konsekvenser - er højest usikre.

Men med et trecifret milliardbeløb uden loft har politikerne skabt et sikkerhedsnet, der kan berolige tusindvis af virksomhedsejere og lønmodtagere i en ekstremt presset periode.

De butikker, der er blevet tvunget til at lukke, kan få 100 procent refusion for deres faste udgifter i perioden. Rejsebranchen låner et milliardbeløb til at tilbagebetale kundernes rejser. Der afsættes store summer til virksomheder, der lider omsætningstab, også på eksportmarkederne.

Ellers sagt på en anden måde: Hvis virksomheden i øvrigt var i fin form, inden coronavirussen ramte, så er der virkelig gode chancer for at komme helskindet ud på den anden side. Dermed sikres beskæftigelsen, og vi undgår en langvarig økonomisk krise.

Nicolai Wammen og hans politikerkollegers aftale giver nærmest en garanti for, at sunde virksomheder vil blive reddet. Koste hvad det vil. Det har en meget konkret betydning for de mange berørte virksomheder.

Der vil altid være bureaukrati forbundet med denne slags støtteordninger. Men med de solide hjælpepakker kan masser af virksomheder nu gå i banken og sandsynliggøre, at de kan ride stormen af.

Tiden har ellers lignet en stor trussel mod virksomhederne, der har set deres salg bortfalde eller blive kraftigt reduceret i løbet af få dage. Vi har allerede set konkurser, og alene i de seneste tre (3) dage har knap 15.000 danskere meldt sig arbejdsløse.

Vi undgår ikke konkurser og massefyringer. Fredericia Teater var et af de første ofre, fordi økonomien i forvejen var dårlig. Stena Line lukker permanent færgeruten mellem Oslo og Frederikshavn og er et eksempel på, at mange benytter lejligheden til at rydde op i aktiviteter, der alligevel aldrig bliver profitable igen.

Men hele samfundets tandhjul snurrer nu for virksomhederne. Regeringens hjælpepakke var få timer gammel, da bankernes organisation, Finans Danmark, udsendte denne besked:

- Vi slår lige nu ring om kunderne i banker og realkreditinstitutter. Vores hovedfokus er at få alle så godt igennem denne krise som muligt, meddelte den magtfulde finansformand Michael Rasmussen.

Det er da en udtalelse, vi kan holde ham op på.

Endnu et tandhjul kom i omdrejninger, da Finanstilsynet torsdag lempede reguleringen af bankerne en anelse. Det var en vigtig udmelding, for nu kan bankerne bedre strække kreditten til ellers robuste erhvervskunder, uden at banken bliver straffet af de skrappe regler, der blev indført efter finanskrisen.

Det betyder konkret, at banken godt kan strække kreditten over for en kunde, der er kommet i knibe, uden at kunden automatisk skal skrives på tabslisten. Det vil gøre en stor forskel på bankernes vilje og evne til at hjælpe deres trofaste kunder.

Og prisen for det hele? Vi taler om svimlende summer, men økonomerne ser ud til at være rørende enige: Vi har råd til det, og pengene er godt givet ud. Den historisk store investering kan sikre, at den økonomiske krise bliver kortvarig.

Finansminister Nicolai Wammen omgivet af partilederne, da han torsdag formiddag præsenterede den hidtil største corona-hjælpepakke til erhvervslivet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce