Annonce
Kolding

Analyse: Socialdemokratiet kan komme i klemme i kongekamp i Kolding

Laust Tuxen Hedegaard, lokalredaktør, Kolding
Annonce

Så blev det Socialdemokratiets tur til at vælge spidskandidat.

Filip Bekic vandt klart første runde, og nu venter en urafstemning blandt alle partiets godt 400 medlemmer, før valget er endeligt.

Til de af jer, der ikke lige ved, hvem Filip Bekic er, kan jeg fortælle, at han lige nu er formand for Socialdemokratiets kommuneforening i Kolding, er 25 år gammel og til daglig arbejder som pædagog. Og altså med al sandsynlighed Socialdemokratiets kommende spidskandidat og bud på en ny borgmester i Kolding.

Men borgmester, det bliver han ikke denne gang. Det tør jeg godt love.

I det hele taget bliver det op ad bakke for det engang så store og magtfulde parti i Kolding. I en valgkamp, hvor SF stiller med tidligere udenrigsminister Villy Søvndal og Venstre med enten tidligere minister Eva Kjer Hansen eller nuværende formand for teknik- og klimaudvalget, Jakob Ville, risikerer Socialdemokratiet meget let at komme gevaldigt i klemme.

Socialdemokratiet har en endog meget stor og svær opgave foran sig med at gøre sig synlige i den kongekamp, der er lagt op til i Kolding.

Den fremgang, som Socialdemokratiet har på landsplan, vil med stor sandsynlighed også kunne mærkes lokalt. Men traditionelt stemmer vælgerne mere personligt til kommunalvalg end til folketingsvalg, og der klinger Søvndal bare mere velkendt end Bekic.


Den fremgang, som Socialdemokratiet har på landsplan, vil med stor sandsynlighed også kunne mærkes lokalt. Men traditionelt stemmer vælgerne mere personligt til kommunalvalg end til folketingsvalg, og der klinger Søvndal bare mere velkendt end Bekic.


Så mon ikke en rød fremgang i Kolding særligt vil dryppe på SF?

Det er ellers slemt nok i forvejen for Socialdemokratiet i Kolding. Siden 2009, hvor partiet stort set blev halveret, og Per Bødker Andersen efter 24 år måtte aflevere borgmesterkæden til Venstres Jørn Pedersen, er det ikke lykkedes at genvinde vælgernes tillid. Både i 2013 og ved det seneste valg i 2017 måtte S nøjes med omkring en femtedel af stemmerne. Til sammenligning satte 46,5 procent af vælgerne deres kryds ved Venstre.

Derfor er det også opsigtvækkende, at Villy Søvndal, som tidligere omtalt i JydskeVestkysten, blev opfordret af lokale socialdemokrater til at stille op som borgmesterkandidat.

For med Søvndal på banen som rød stemmesluger risikerer Socialdemokratiet slet ikke at kunne drage fordel af den landsdækkende fremgang men må se mange stemmer forsvinde til SF.

GOD SØNDAG.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce