Annonce
Billund

Analyse: To stemmeslugere fra Grindsted stopper i byrådet - hvem får de 1500 frie stemmer?

Ib Kristensen (V) stopper i byrådet. Han fik de fleste af sine stemmer i Grindsted, og spørgsmålet er, hvem hans tidligere vælgere nu vil stemme på. Arkivfoto: Annette Bruun Jarl

Der er mange i Grindsted, der skal finde en ny at stemme på. For flere af kandidaterne ved sidste valg i Billund Kommunes største by stiller ikke op igen.

Her er det især værd at hæfte sig ved to. Afgående  borgmester Ib Kristensen (V) fik cirka 1000 stemmer i Grindsted. Ole Marcussen (S), der denne gang prøver at få en plads i regionsrådet, fik knap 500 stemmer. Det efterlader altså cirka 1500 stemmer. Der er i runde tal 8500 stemmeberettigede i Grindsted, og cirka 6000 stemte. Det er altså hver fjerde stemme i Grindsted, der blev afgivet på en af de to.

Det kan være ret afgørende at stille med de kandidater, der kan støvsuge disse ledige stemmer.

Annonce

Men hvem får dem?

Det er sandsynligt, at lokale Grindsted-kandidater får en hel del af stemmerne.

Rigtig mange stemmer nemlig lokalt. Vi kan blandt andet se det ved at kigge på top fem ved seneste valg.

Ib Kristensen fik 1049 ud af 1422 stemmer i sin hjemby. Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup (S) fik 620 ud af 1231 stemmer i sin hjemby. Ulrich Kristensen, der dengang stillede op for Radikale, fik 635 ud af 738 stemmer i sin hjemby. For Per Nyhus (DF) var det 411 ud  af 694, og for Ole Marcussen (dengang Borgerlisten) var det 484 ud af 614.

En anden måde at vise det på er, at der i Stenderup-Krogager blev afgivet 593 stemmer. De lokale, Stephanie Storbank (V) og Heidi Nielsen (dengang Borgerlisten), fik tilsammen 369 stemmer - altså over halvdelen.

Der er også andet, der spiller ind. Mange stemmer det samme til folketingsvalg og kommunalvalg - eller bliver i det mindst i samme blok. Man kan også forestille sig, at en del af dem, der har stemt på Ib Kristensen og Ole Marcussen, har en tendens til at stemme på spidskandidater eller i hvert fald højt på listen.

Venstre er i tilbagegang, så det er ikke sikkert, at alle Ib Kristensens stemmer bliver hos Venstre, men mon ikke, at både Stephanie Storbank (V) og de mest synlige venstrekandidater fra Grindsted får et boost. Konservative er i landspolitisk fremgang og har også Grindsted-kandidater, der kan snuppe nogle af stemmerne. Dansk Folkeparti er i modvind, men Per Nyhus (DF) og Bjarne Jensen (DF) kan måske også kæmpe sig til nogle af stemmerne. Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup (S) skal overbevise om, at hun er et bedre bud på en borgmester end Stephanie Storbank, hvis hun skal trække nogle tidligere Ib-stemmer over midten.

Der er det særlige ved Ole Marcussen, at han ved seneste valg var spidskandidat for den nu nedlagte Borgerlisten. Borgerlisten var tværpolitisk, men Ole Marcussen havde en fortid i SF og Socialdemokratiet og fik derfor nok en overvægt af venstreorienterede stemmer. Mon ikke, at Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup og de socialdemokratiske kandidater fra Grindsted er de mest sandsynlige modtagere af hans frie stemmer.

Det er sandsynligt, at lokale Grindsted-kandidater får en hel del af stemmerne. Rigtig mange stemmer nemlig lokalt.

Annonce
Billund For abonnenter

Maskinfabrik vokser: Snart breder virksomheden sig over 2000 kvadratmeter

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Poul har den livstruende kræft, som kun rammer mænd: Dødsangst er ikke noget vi mænd taler om

Kultur For abonnenter

Lars bor i et hus med en helt særlig historie: Fra sin altan har han en unik udsigt over hele Kolding

Erhverv For abonnenter

Så er den gal igen: Grillkiosk får bøde for indtørret kødsaft, fedtperler og seks kolde pølser med en afløbsslange henover

Haderslev

Risiko for spredning: Fyrrum står i flammer på landejendom

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Erhverv For abonnenter

Travl erhvervsmand fik stor sponsoraftale i hus: Hjertet banker for fodboldklub

Billund

GGIF mister håndboldprofil: Skal spille i landets bedste række

Sydjylland For abonnenter

Jeg skød en impala på min 14-års fødselsdag: Det kunne have været mig, der var endt som en sag hos kommunen

Nye regler betyder at mange coronapas udløber søndag

Varde For abonnenter

Trafikplaner for millioner i Blåvand holder for rødt lys - er først færdig i 2025

Esbjerg For abonnenter

Villakvarter gisner om rævestreger: Hvorfor forsvinder sko, mens brugte bleer ender i baghaven?

Haderslev

Sammen mod ensomhed: For Anette, Jonna og Steen er mandag verdens bedste dag

Annonce