Annonce
Sydjylland

Flere efterladte bruger Facebook ved dødsfald

Tidligere kunne det på visse ugedage være svært at finde plads til andet end dødsannoncer på navnesiderne i JydskeVestkysten. I dag vælger flere efterladte den trykte dødsannonce fra. Foto: Rikke Baltzer Knudsen
Når vores kære dør, vælger færre af os at annoncere det i en trykt avis, fortæller bedemænd. Flere bruger i stedet nettet og de sociale medier, og det har kunnet mærkes hos Jysk Fynske Medier.

Tendens: Der er mange traditioner og ritualer forbundet med døden. En af dem er den trykte dødsannonce, der via aviserne meddeleler slægtninge og bekendte fra nær og fjern, at et menneske er gået bort. Men annoncen betyder mindre og mindre for de efterladte, beretter flere bedemænd.

Indenfor de sidste ti år er interessen for dødsannoncer faldet fra, at tre ud af fire kunder i Aarhus' største bedemandsforretning, Bedemand H. J. Madsen, efterspørger produktet, til at nu blot hver fjerde efterladte ønsker annoncen.

Grindsted-Billund Begravelsesforretning er med otte forskellige afdelingen i regionen Syddanmarks største bedemandskæde, og her bekræfter indehaver Claus Madsen tendensen.

- Vi kan godt mærke, at antallet af dødsannoncer er faldende. I dag indrykker 75 procent af vores kunder en annonce i avisen, hvor alle gjorde det for bare ti år siden, siger han og fortæller, der er stor forskel i interessen mellem land og by.

I de større byer som Esbjerg er der færre, der ønsker at annoncere i avisen, hvorimod det er normen i mindre byer som Billund, Vejen og Grindsted, fortæller han.

- På landet kender man hinanden på en anden måde, end man gør i byerne. Derfor er det vigtigere at få budskabet ud, når en i lokalsamfundet er død, siger Claus Madsen, der selv har været i branchen i ti år.

Annonce

Der er ikke længere ret mange, der bor, hvor de er opvokset, og derfor må man kommunikere, hvor det når ud til flest relevante, og det er jo via Facebook.

Henrik Reintoft Christensen, religionsforsker og sociolog

Færre læser aviser

Hos Jysk Fynske Medier mærker salgschef Jeppe Vennekilde ligeledes, at antallet af dødsannoncer er faldet med årene. En forklaring kan ifølge ham være, at efterladte til ældre mennesker ikke længere selv er avislæsere.

- Derfor har de ikke printannoncering med i overvejelserne, men vælger i højere grad at bruge nettet, siger han og understreger, at aviserne i Jysk Fynske Medier-familien - herunder JydskeVestkysten - er afhængige af, at bedemændene finder de gode argumenter frem og på den måde er gode ambassadører for den trykte dødsannonce.

- Hvis der er tale om et ældre menneske, er vedkommendes omgangskreds jo stadig avislæsere, og så giver det mening med en trykt dødsannonce, siger Jeppe Vennekilde.

Websitet afdøde.dk betjener 70 procent af danske bedemænd, når det kommer til dødsannoncer. Via afdøde.dk kan bedemænd og pårørende således bestille og indrykke trykte dødsannoncer i aviser og samtidig bringes de digitalt på hjemmesiden. Servicechef Katharina Sture tegner et noget andet billede end bedemændende og Jysk Fynske Medier.

- De sidste tre år er der kommet flere og flere annoncer, og de bliver større og mere personlige, siger hun.

En forklaring kan ifølge hende være, at efterladte sætter pris på, at annoncen både bliver bragt digitalt på afdøde.dk og i avisen.

Dyre annoncer

Ifølge Claus Madsen fra Grindsted-Billund Begravelsesforretning er der flere mulige årsager til, at flere fravælger de traditionelle dødsannoncer i avisen. Eksempelvis kan prisen kan være en vigtig faktor.

- Jeg tror, det er priserne, der gør det, fordi det er blevet dyrere, siger han.

I følge Jysk Fynske Mediers egne priser koster en dødsannonce cirka 2000 kroner. Det får ifølge Claus Madsen flere til at vælge gratis alternativer som de sociale medier.

- I dag kommunikerer man også meget mere på Facebook, og der kan budskabet lynhurtigt komme ud, når en person er død, siger Claus Madsen.

Overhalet af Facebook

De sociale mediers indtog peger også religionsforsker og sociolog ved Aarhus Universitet, Henrik Reintoft Christensen, på som en væsentlig grund til den faldende mængde dødsannoncer.

- Der er ikke længere ret mange, der bor, hvor de er opvokset, og derfor må man kommunikere, hvor det når ud til flest relevante, og det er jo via Facebook. Vi har fået tilpas mange nye kanaler, som gør det meget nemmere at kommunikere, siger Henrik Reintoft Christensen.

Han tror på, at endnu flere dødsannoncer vil forsvinde fra aviserne i fremtiden og rykke ind på Facebook.

- Når man kigger på dødsannoncer i dag, er der ikke mange unge mennesker iblandt. Her bliver der i højere grad lavet mindesider på Facebook, og det kommer vi til at se meget mere af, når de traditionelle formater udfases, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sport

'En kæmpe fejltagelse af ledelsen': Fans er utilfredse med fyring af succestræner

Annonce